Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Digtekunsten. 20/ Epigenese, «Banalitet»; og dette bliver saa meget lettere Tilfældet, som De, der fra først af have skabt eller grundfæstet en Retning, i hvilken Tekniken er Hovedsagen, selvfølgeligt gærne have været betydelige Kunstnere, der med ét Slag have bragt den sin Fuldkommenhed nær. Det vil ikke være let at bringe Naturalismen i Literaturen ud over det Punkt, hvortil Zola har bragt den; men en Stansning i Udviklingen fører her nødven- digt til Undergang. Men hertil kommer, at selv om det literære Publi- kum muligvis endnu en Tid i Naturalismen kunde finde en tilstrækkelig Kilde til poetisk Nydelse — hvad der af den anførte Grund ikke kan forekomme os sandsyn- ligt — saa vil under alle Omstændigheder Længslen efter de sympatiske Stemninger snart lade sig mærke hos den store menige Kreds, der kun har ringe Glæde af Naturalismen; og dens Krav ville ikke blive over- hørte. Romantiken har lært den at kende den berusende Vellyst, som Digteren kan berede sine Læsere, naar han anslaar de sympatiske Strænge; mod den higer man tilbage; men man maa søge nye Midler til at opnaa den; de gamle, som Romantiken havde udpint, have tabt deres Kraft. Vi leve jo for Øjeblikket i en lidet udpræget Literaturperiode, mellem Resterne af den hen- sygnende Naturalisme og nye Bestræbelser, der endnu næppe have antaget nogen bestemt, end sige nogen de- finitiv Form. Man har fremmanet Skyggerne af Edgar Poe og Baudelaire og antydet sine Tendenser ved paa sit Banner at skrive Navnene af disse Forfattere, hvis yderliggaaende Stemningsdigtning endog var deres ro- mantiske Samtid en vel stærk Dosis, og som vel hel- ler ikke kunne siges at være bievne den moderne Digt- nings nærmeste Forbilleder. Poesiens egenlige Frem-