Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Digtekunsten. 20/
Epigenese, «Banalitet»; og dette bliver saa meget lettere
Tilfældet, som De, der fra først af have skabt eller
grundfæstet en Retning, i hvilken Tekniken er Hovedsagen,
selvfølgeligt gærne have været betydelige Kunstnere,
der med ét Slag have bragt den sin Fuldkommenhed
nær. Det vil ikke være let at bringe Naturalismen i
Literaturen ud over det Punkt, hvortil Zola har bragt
den; men en Stansning i Udviklingen fører her nødven-
digt til Undergang.
Men hertil kommer, at selv om det literære Publi-
kum muligvis endnu en Tid i Naturalismen kunde finde
en tilstrækkelig Kilde til poetisk Nydelse — hvad der
af den anførte Grund ikke kan forekomme os sandsyn-
ligt — saa vil under alle Omstændigheder Længslen
efter de sympatiske Stemninger snart lade sig mærke
hos den store menige Kreds, der kun har ringe Glæde
af Naturalismen; og dens Krav ville ikke blive over-
hørte. Romantiken har lært den at kende den berusende
Vellyst, som Digteren kan berede sine Læsere, naar
han anslaar de sympatiske Strænge; mod den higer man
tilbage; men man maa søge nye Midler til at opnaa
den; de gamle, som Romantiken havde udpint, have
tabt deres Kraft. Vi leve jo for Øjeblikket i en lidet
udpræget Literaturperiode, mellem Resterne af den hen-
sygnende Naturalisme og nye Bestræbelser, der endnu
næppe have antaget nogen bestemt, end sige nogen de-
finitiv Form. Man har fremmanet Skyggerne af Edgar
Poe og Baudelaire og antydet sine Tendenser ved paa
sit Banner at skrive Navnene af disse Forfattere, hvis
yderliggaaende Stemningsdigtning endog var deres ro-
mantiske Samtid en vel stærk Dosis, og som vel hel-
ler ikke kunne siges at være bievne den moderne Digt-
nings nærmeste Forbilleder. Poesiens egenlige Frem-