Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

2O8 Kunsten. tids-Messias har man vel oftest set i Ibsen. Retningens mest typiske Udfoldelse i Forfattere som Maeterlinck og hans Efterlignere. Ligesom Romantiken fremkalder ogsaa den nye Retning Nydelse gennem den sympatiske Stem- ning, men de benyttede Midler ere noget forskellige fra Romantikens, mindre enkle og ligefremme, mere raffinerede. Man kan ikke mere byde Publikum, i alt Fald ikke den mere reflekterede Portion, paa saa simple, usammensatte Affekter som dem, hvormed Romantiken opnaaede sine Virkninger, men som den ogsaa tilsidst fik bragt i Mis- kredit som Kunstmidler; en god gammeldags Rædsel over Gengangere med raslende Lænker, en drømmende, sværmerisk Maaneskinsstemning, en vild Trodsen mod Himmel og Helvede o. dsl. staa ikke længer i Kurs i Literaturen, i alt Fald hos et ikke ganske naivt Publi- kum. Man er bleven saa literært øvet og erfaren, at man straks ser helt tilbunds i den Art Effekter, og det taale de mindst af Alt, naar de skulle bevare deres Virkning. Spøgelser og Mordergruber, Zerrissenhed og ulykkelig Kærlighed, Maaneskin og Waldeinsamkeit o. a. Ign. havde alfor længe været den daglige Føde i Poesien, man havde færdedes for meget og for intimt med dem til, at man ikke skulde tage dem med en vis Sindsro, i alt Fald naar man var ude over den fysiolog- iske eller literære Barnealder. Nu kan der jo ganske vist ikke skabes helt nye Affekter til Afløsning af dem, der ere bievne aflægs; Digteren maa, naar han lægger an paa at vække vore sympatiske Stemninger, se at hjælpe sig igennem med de gamle, hvor forslidte og ud- pinte de ogsaa kunne være. Men selvfølgeligt maa han, hvis der skal være Haab om nogen Virkning, stræbe at komme den gamle Vin paa nye Læderflasker, hvad der bedre lader sig gjøre end det Omvendte. Det er i den