Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

214 Kunsten. ingen «Fantasi» fra vor Side. Men der er Ingen, som giver os Billedet af Othello i hans Raseri eller Osvald i hans Rædsel eller Romeo i hans Fortvivlelse. Heri ligger ogsaa den naturlige Grund til, at den dramatiske Digtning i det Hele har en langt mindre Læsekreds end Romaner eller Noveller; dens Tilegnelse som Nyd- elsesmiddel kræver en Aandsanstrengelse, som vi i det Væsenlige kunne spare os, naar vi ville slaa os til Ro med den fortællende eller malende Digtning. Her er det nu imidlertid, at Skuespilkunsten træder til som en saa mægtig Understøttelse ved Tilegnelsen af den dramatiske Poesi, at denne overalt, hvor der findes et Teater, fuldt ud kan tage det op i Konkur- rencen om Popularitet med de øvrige Digtarter. Den nydelsesfulde Tilegnelse af Skuespillet falder os ved dens Hjælp endog lettere end Tilegnelsen af Fortællingen eller Skildringen. Det Billede, jeg ved Stykkets Læs- ning skulde danne mig i mit Sensorium for derfra at faa mit Karnervesystem sat i Virkomhed, kan nu helt undværes; jeg modtager Billedet fuldt færdigt fra Om- verdenen, d. v. s. Skuespillerne, og Virkningen for- plantes direkte fra mit Sanseorgan, mit Øje eller mit Øre, til Karnervecentret, for hvilket det paa denne Maade i Reglen vil være et langt stærkere Stimulans, end det vel ofte noget blege og udviskede Billede, jeg selv havde formaaet at danne mig i min Fantasi. At Skuespilkunsten herved kan faa en vis Selvstændig- hed, uafhængig af det Digterværk, den skal fortolke, er utvivlsomt. Jeg tænker dermed ikke saa meget paa, at den til en vis Grad kan give Anledning til en Nydelse selv ved Fremstillingen af et slet Drama, der i og for sig er alt andet end lysteligt; eller at den kan — det være sig