Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

2l8 Kunsten. Medlemmer i Livets forskellige Forhold gærne have maattet erhverve sig en ikke saa ringe Færdighed i at optræde i allehaande Roller — for ikke at tale om den Beundring for Personerne, der her, som overalt, hvor Kunstneren selv direkte skal virke paa sit Publikum gennem personlig Optræden, let bliver overført fra Værket paa dets Skaber, men som, hvor extatisk den ogsaa ofte kan blive, selvfølgeligt ikke har noget med Kunstnydelse at gjøre. Ved det Forsøg, der i det Foregaaende er gjort paa rent empirisk at udfinde de generelle Midler, hvor- ved Kunstnydelse frembringes, har der ikke vist sig nogen Nødvendighed for at tage andre Momenter i Be- tragtning end Afvekslingen i de forskellige Betydninger af Ordet (sml. S. 83 f.), den sympatiske Stemningsvæk- kelse og endeligt Betindringen, de samme altsaa, der ogsaa paa F'orhaancl havde mødt os som Midler til kunstig Frembringelse af Nydelse. Betydningen af disse Faktorer i Kunstnydelsen er noget forskellig. Afveks- lingen og Sympatien ere de egenlige Kunstmidler, der kunne bringes i Anvendelse med Overlæg og Plan og kunne dyrkes og udvikles med Opnaaelse af en stedse større Rigdom og Fuldkommenhed for Øje. Beundringen, Extasen, er intet Kunstmiddel i den Forstand; det er meget mere en egen Art af Nydelsestilstanden selv, kaldt tillive ved Følelsen af at staa overfor besejrede Vanske- ligheder, af hvilken Art disse saa for Resten ere, — ube- regnelig, fordi den er ganske afhængig af den Paa- gældendes Forudsætninger, og altsaa ikke beroende paa