Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Idet jeg gennemblader, hvad jeg i det Foregaaende har skrevet, er det mig selv paafaldende, at jeg ikke et eneste Sted møder Udtrykket «det Skønne», som jeg dog ikke forsætligt har undgaaet at anvende. Thi vel indeholder denne lille Alhandling kun Underlaget for en Æstetik og vover sig paa ingen Maade ind paa selve denne Videnskabs Enemærker; men netop, hvor Talen er om Æstetikens Fundamenter og Udgangspunkter, skulde det synes uundgaaeligt at komme ind paa en Undersøgelse af «det Skønne», der dog altid har været betragtet som det egenlige Emne for denne Videnskab, og som ethvert Værk om den almindelige Æstetik vel har anset det som en Pligt at give en Definition af. I Virkeligheden kan den foregaaende Fremstilling jo siges i Hovedsagen at dreje sig om Æstetikens Gen- stand og Opgave. Naar da Ordet «det Skønne» uvil- kaarligt er undgaaet, saa maa Grunden antageligen søges i en instinktmæssig Frygt for, at det skulde kunne give Anledning til urigtige Forestillinger om denne Opgaves Natur. Der er vistnok ogsaa i saa Henseende en Fare, som man ikke altid har undgaaet. Allerede selve Ud- trykket «det Skønne» giver Forestillingen om noget i og for sig Existerende, et Objekt, en «Entitet», der kan bestemmes ved en absolut Definition, hvilket, som bekendt, ogsaa ofte er forsøgt. Men dette er en haand-