Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

12 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. uden at tage sig det alfor nær, om denne passer nøj- agtigt med den Betydning, Ordet har faaet i daglig Tale. Enhver, i hvis Lod det er faldet at maatte sysle med Begrebsbestemmelser, vil — saa snart han i alt Fald er kommen udenfor de allermest «exakte» Videnskabers Om- raade — have havt Anledning til bittert at fordømme den Anmasselse, hvormed Menneskene have trot at kunne til- lade sig at skabe abstrakte Betegnelser, Begreber, som t. Ex. Nydelse, Kunst o. desl., førend de havde Forstand paa eller Forudsætninger for at gjøre det paa rationel Maade, og uden Forestilling om de ulykkelige Konsekvenser for de fleste Videnskaber, ikke mindst Psykologien og Æstetiken, deres umodne Forsøg nødvendigvis maatte drage efter sig. Man kan ikke sætte disse populære Begreber helt tilside, dertil ere de for indgroede i den almindelige Bevidsthed; og man kan ikke benytte sig af dem uden den største Fare for at blive delagtig i deres Uklarhed og Ubestemthed. Hvad specielt Begrebet Nydelse angaar, saa falder Umuligheden af uden videre at operere med det, som det foreligger, jo straks i Øjnene bl. a. af den Omstændighed, at det i daglig Tale har mindst tre eller fire helt forskellige Betydninger. Foruden den noget vulgære: at optage Føde, har det jo paa det psykologiske Omraade saavel Betydningen af Noget, der foraarsager en behagelig Følelse, altsaa af et Nydelsesmiddel — Musik er en Nydelse for mig — som af en bestemt Følelsestilstand — Musik forskaffer mig en Ny- delse — og endeligt af selve den Akt at nyde: under Nydelsen af denne Musik .... üet vil allerede have vist sig i det Foregaaende og vil i det Efterfølgende kun blive alfor tydeligt, hvor umuligt det er, naar man ikke vil paa- lægge sig alfor stor sproglig Tvang, helt igennem at forbe- holde Ordet en af disse Betydninger alene. Der er vel næppe Nogen, der vil bestride, at vore Følelser af Behag eller Ubehag, Lyst eller Ulyst kunne bero paa vore Sindsbevægelser eller Sindsstemninger*), *) Ordene Sindsbevægelse og Sindsstemning bruges i Reglen temmelig i Flæng; Sorgen, Glæden, Skuffelsen o. s. v. betegnes uden