Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Affekternes Rolle. j 3 og at vor Stræben efter Nydelse altsaa med andre Ord kan fremgaa af en Trang til en eller anden Affekt eller stemningsfuld Tilstand og gaa ud paa at fremkalde en saadan. Hvad jeg siger her er ikke en Leg med Ord som Adskilligt paa Følelseslærens Omraade. Er- kendelsen af dette Forhold mellem Affekter og Nydelse er af den mest afgjørende Betydning for hele vort fore- liggende Emne, idet det bringer det ind paa det fysio- logiske Omraade og saaledes til en vis Grad giver os fast Grund under Fødderne. Hvad vi kalde Sindsbevægelser er, som jeg andet- steds* *) har vist, i Virkeligheden ikke andet end Følelsen af visse legemlige Tilstande, der direkte eller indirekte udspringe fra vore Blodkars øjeblikkelige Kontraktions- tilstand. En Ændring af de fine Blodkars Vidde og dermed af Organernes Blodrigdom er ledsaget af et Komplex af Fornemmelser og Funktionsforandringer som Kulde eller Hede, Skælven, Muskelkrampe, Sekretions- forandringer o. desl., varierende i Grad og Form efter Styrken og Beskaffenheden af den til Grund liggende Aarsag. En saadan vasomotorisk Rørelse ledsager nu særdeles almindeligt de Indtryk, vi modtage fra Om- verdenen; og for saa vidt dette er Tilfældet og Kreds- løbsmodifikationerne have en saadan Styrke og Ud- bredelse, at de paatrykke hele vor øjeblikkelige Tilstand et ejendommeligt Præg, sige vi, at det paagældende Indtryk har havt en emotionel Virkning, har afficeret os, Forskel snart som Stemninger, snart som Affekter: der kan dog ofte være Grund til at fastholde Forskellen mellem Begivenheden, Over- gangen i Sindet, altsaa Sindsbevægelsen, og den stabile Tilstand, Stem- ningen. *) s. »Om Sindsbevægelser» S. 57 ff.