Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

j 4 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. fremkaldt en Affekt, en Sindsbevægelse ved Siden af den Kundskab og Erindring, som det selvfølgeligt i Reglen har efterladt hos os. Et Indtryk, der alene virker paa vor Intelligens og beriger vor Viden, men ingen Indflydelse har paa vort vasomotoriske System, et saadant Indtryk lader os forblive «kolde», forskaffer os ingen Smerte, men heller ingen Nydelse. Det, som vi tragte efter at opnaa ved de Indtryk, for hvilke vi søge at blive Genstand, fordi de hensætte os i en nydelsesfuld Stemning, er altsaa, naar vi gaa tilbunds i Sagen, visse vasomotoriske Fænomener, visse Kontraktionsforandringer og -Tilstande, Forsnævringer eller Udvidelser af vore Blodkar. Det er i sidste Instans dem, der berede os Lystfølelse, Nydelse, og de Faktorer, som kunne afstedkomme dem, ere Nydelsesmidler for os. Nu er jo imidlertid, som enhver af os tilfulde har erfaret, ikke enhver Sindsbevægelse en Behagelighed; en Skræk, en Sorg o. s. v. kunne være alt andet end nydelses- fulde. Ethvert Middel, hvorved vi kunne fremkalde en emotionel Rørelse, bliver derfor ikke eo ipso et Nyd- elsesmiddel. Af største Betydning for hele det fore- liggende Spørgsmaal er det selvfølgeligt at komme paa det Rene med Forholdet i saa Henseende, at klare sig, hvilke Affekter, der berede os Nydelse, og hvilke ikke, og af hvilke Betingelser det afhænger, om en Sinds- bevægelse føles som en Nydelse eller det Modsatte. Jeg véd ikke, om Spørgsmaalet nogensinde er frem- sat klart og søgt besvaret nøjagtigt, dier om man ikke muligvis har slaaet sig til Ro med temmelig løse og tvivlsomme Indtryk. Under alle Omstændigheder synes i alt Fald 'det Resultat, Psykologien er kommen til, at være det, at Sindsbevægelsernes Forhold til Nydelse er meget forskelligt, og at det kun er ganske enkelte,