Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

i8 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. Lystfølelse forbeholdt de primitive og vilde Folkeslag ligesom de hensynsløse og ubeherskede Elementer, der endnu bestandigt i tilstrækkeligt Maal findes som Til- blanding selv i cle i moralsk Henseende mest udviklede Samfund. Endog hos Naturfolkene bliver Vredens Nydelse selvfølgeligt dog noget holdt i Skranke af Hen- synet til Ulæmperne for En selv og Andre; men allige- vel danner her Krigen, Striden, eller rettere Kampens Raseri et Nydelsesmiddel, der søges med en uimod- staaelig Naturdrift, og hvoraf disse Folkeslags Færden og Skæbne væsenligt faa deres Præg. Har man ikke noget Paaskud til Strid, saa drager man ud mod hinanden blot for at nyde Kampens Glæde, Raseriets Beruselse*). Vore nordiske Forfædre stode i første Række i saa Henseende, Krigen var deres højeste Trang; og De, der, som Ber- særkerne, havde de bedste naturlige Betingelser for at hensætte sig i Kampraseriets blindeste Nydelse, opnaaede ikke alene derved en personlig Vellyst, men fik en særligt agtet Stilling i deres Samfund, det samme, der ikke kunde tænke sig nogen herligere Belønning i det andet Liv end en ubegrænset Adgang til Kamp og eventuelt til selv at blive slaaet ihjel en Gang om Dagen; en større Vellystfølelse laa ikke indenfor deres Indbildnings- krafts Omraade. Langt ned i Verdenshistorien har Trangen til, i det Mindste en Gang imellem, at nyde Kampraseriets Henrykkelse behersket Nationernes Skæbne, og den har vel ingenlunde udspillet sin Rolle endnu selv i vor civiliserede Verdensdel, ligesaa lidt som endog dannede og humane Mennesker altid kunne undertrykke den naturlige Drift til lejlighedsvis at fornemme Vredens *) Ferox gens, nullam esse vitam sire armis rati. Liv.XXXIV. 17