Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Angsten. _________ 19 Vellyst i en mer eller mindre motiveret lille Explosion*). Kun bliver det for Nationerne som for den Enkelte sta- digt mere uafviseligt at maatte have et anstændigt Paa- skud for sine Vredesparoxysmer. Det maa i vore Dage være en «retfærdig Harme», der dikterer saavel Na- tionernes Krige som Jeronimi Forargelser over for sin Husstand. Men hvis Harmen ikke var forbunden med saa stort subjektivt Velbehag, saa vilde man vel ikke altid være saa let til at komme i Harnisk over Sager, som man tildels synes at maatte kunne tage sig temmelig let, saasom ganske uvedkommende Menneskers religiøse Men- inger eller fremmede Nationers Behandling af deres Kolonier o. desl. «Indignationsmøder» have jo udøvet en ikke ringe Tiltrækning som et Middel til Vredens Nydelse, man nok kunde tillade sig selv i et humant Samfund, især da Konsekvenserne jo vel i Reglen ikke vare saa farlige. Kort sagt, hvor man kan hengive sig til den uden Fare og uden Skam, ja vel endog med Følelsen af at gjøre noget Fortjenstfuldt, der er Vreden en Nyd- else, som i Intensitet sikkert overgaar Glæden, i alt Fald ikke staar tilbage for den. En mere indskrænket Rolle som Nydelse tilkommer der det Komplex af vasomotorisk Karforsnævring og spastisk Sammentrækning af de uvilkaarlige Muskler, der udgjør Angstens, Rædselens fysiologiske Ækvivalent; og dette er forstaaeligt nok; thi medens de Ulæmper, der ledsage Vreden og indskrænke dens Betydning som Nyd- else, væsenligt kun var den Risiko, den medførte for *) La colére m’a toujours rappelé cette sensation que procurent les montagnes russes. On est long å se décider! mais, une fois en route, on est délicieusement enivré. G. Droz. 2