Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

20 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. Andre, hvilket man jo i Reglen kommer forholdsvis let ud over, saa er Angsten som oftest betinget af, at man selv er eller tror at være i Fare eller trues af noget Ondt; og selv at løbe en alvorlig Risiko for en mulig Lystfølelses Skyld, det er Noget de Fleste vel nok ville betænke sig paa. Den Fare, der naturligt er knyttet sammen med Skrækken maa selvfølgeligt gjøre denne Affekt et væsenligt Afbræk i dens Rolle som Nydelse; den eftertragtes sjældnere, og den Angst, der paa- føres En uden at være tilstræbt, er jo ogsaa gærne forbunden med Bevidstheden om en Fare eller Ulykke, der truer En selv, hvilket helt kan forspilde Nydelsen. Kan man derimod blive Genstand for de emotionelle Angstfænomener uden i Virkeligheden at løbe nogen Risiko, med klar Bevidsthed om, at der ikke er nogen reel Fare paa Færde, saa ere de i sig selv maaske ikke mindre nydelsesfulde end de ovenfor omtalte Affekter. Naar Børnene i Aftenens Skumring bede Moderen om en ret gyselig Spøgelsehistorie, saa er det jo dog, fordi den Gysen, de saaledes berede sig, skaffer dem et Vel- behag, en Nydelse. Ogsaa den nerverystende, rædsel- vækkende Skønliteratur lige fra Fortællingen om «den blodige Røverhøvding» o. clsl. til Hoffmann's Spøgelse- historier eller Edgar Poe s Fortællinger o. m. a. kan takke Trangen til Angstfølelsens Nydelse for den Lykke, den har gjort. Det er ogsaa denne Trang, som en vis Del af Dagspressen véd at udbytte, naar den ikke kan give sine Læsere Meddelelse om et stakkels Koppe- tilfælde, uden med fed og spærret Overskrift: «de sorte Kopper», eller spækker sine Spalter med «amerikanske» Overskrifter om «rædselsfulde Morel», «grufulde Ulykker» o. dsl., Alt selvfølgeligt med instinktmæssig Følelse af at være Læseren til Behag ved den gysende Vellyst,