Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

22 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. ikke sjældent ogsaa søger den paa egen Risiko. Der er jo Mennesker, for hvem Faren har en ubeskrivelig Til- trækning, som føle den største Nydelse ved halsbræk- kende Forsøg, som aldrig ere bedre tilmode end i en Kugleregn, om de end selv ere tvungne til at forholde sig passivt, saa at Kampens Beruselse ingen Del har i deres Lystfølelse. Under slige Forhold flyder Angsten som oftest sammen med Spændingen, en af de nydelses- rigeste og mest attraaede af alle Sindsbevægelser. Spændingen er i visse Henseender Angstens Nær- beslægtede, men har paa den anden Side ogsaa fysio- logiske Berøringspunkter med Glæden. Med Angsten har den det vasomotoriske Grundfænomen: Karsammen- trækningen, tilfælles og ligeledes de spastiske Kontrak- tioner af de organiske Muskler; men Lammelsen af de vilkaarlige Muskler, der er et saa fremtrædende Fænomen ved Skrækken, ledsager ikke Spændingen, som tvært imod er karakteriseret ved en forhøjet, om end noget ustadig og urolig Muskelvirksomhed. Denne Blanding af Glædens og Angstens fysiologiske Fremtoninger passer i det Hele ret godt paa den populære Opfattelse af Be- grebet Spænding. Denne er jo «en Vaklen mellem Haab og Frygt», en Uro, man beherskes af, saa længe man ikke kender Udfaldet af en Sag, ikke véd, om man har Noget at glæde sig til eller Noget at frygte. Af de emotionelle Nydelser er der maaske ingen, der tilstræbes saa meget, forsætligt bringes saa meget i Anvendelse, som Spændingen, og Aarsagen hertil er det ikke vanske- ligt at faa Øje paa. Om den i og for sig skulde have større Magt til at berede Nydelse end de øvrige Sinds- bevægelser, derom er det selvfølgeligt ikke let at have nogen Mening; men den har uvurderlige Fortrin som