Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Sorgen. 25 for Aar vinde større Raaderum i alle civiliserede Lande. At man ogsaa har søgt at tilfredsstille sit instinktmæssige Behov for Spænding gennem Skønliteraturen er naturligt; og i Virkeligheden er Tilvejebringelsen af denne Sinds- stemning jo en Hovedfaktor i de fleste Grene af Digte- kunsten. I hvor mange Skuespil og Romaner er Spænd- ingen ikke anvendt som det væsenlige, ofte det eneste Middel til at fremkalde Kunstnydelsen; ethvert «Intrige- stykke» søger i første Linie at virke ved Spænding, enhver Fortælling, der fører til en «Opløsning», maa stræbe at lade Læseren i Uvished om denne, saa længe det lader sig gjøre, da ellers Spændingen og dermed tidt det Meste af Nydelsen gaar tabt. — Og hvem vilde paatage sig at afgjøre, hvor stor en Betydning, der i Verdenshistorien tilkommer Trangen til denne Nydelse? hvor ofte den har været Drivfjederen til de store Vove- spil, der have rystet eller omformet Verden? Cæsar følte jo sit afgjørende Skridt som et Spil, og nød det sikkert som et saadant, da han «kastede Tærningen» og gik over Rubicon; og Napoleon sagde om sig selv, at mens han lagde Planen til et Felttog, befandt han sig i en Stemning «som en Kone, der skulde føde et Barn», saa spændt, saa forventningsfuld, saa nydelses- rigt urolig. — Endog Sorgen, Glædens fysiologiske Modsætning, idet den beror paa en Forsnævring af Blodkarrene og en Forringelse af den motoriske Innervation, endog denne Affekt, der ofte betragtes som uforenelig med al Lyst- følelse, bliver til en Nydelse — ligesom Angsten — naar der ikke i dens Aarsager ligger Noget, som forstyrrer Velbehaget ved selve den emotionelle Proces. Ogsaa over for denne Sindsbevægelse have Menneskene i saa