Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ext asen.
29
opslugende Glæde over Guddommen, hvor der altsaa
kun er Stemning og ingen eller liden Plads for andre
emotionelle Manifestationer, dér faar Extasen Lejlighed
til at komme frem i sin rene Skikkelse.
Extasen er som sagt den reneste, mest ukompli-
cerede, mest abstrakte Nydelsestilstand og kan i denne
Egenskab utvivlsomt medføre den højeste Lystfølelse,
som den menneskelige Organisme overhovedet kan blive
Genstand for. Den Extatiske føler «den himmelske
Glæde», hører Englenes Sang, Sfærernes Musik, ser
Himlen aabne sig for ham. Men han kan paa den anden
Side ogsaa være opfyldt af den dybeste Smerte eller
overvældet af den pinligste Angst, fælde hede Taarer
over Jesu Vunder eller stønne og hyle i Angsten for
Helvedes Kvaler. Dens vasomotoriske Grundlag kan
derfor rimeligvis være et forskelligt; men hvor stærkt
Blodkarrenes Innervatien kan være afficeret under disse
Tilstande giver sig undertiden tilkende paa en meget
utvetydig og paafaldende Maade, naar der hos de ex-
tatiske Individer optræder Blødninger i Huden eller fra
dens Overflade eller blodig Sved. Disse Fænomener
have ofte bidraget til at forøge det mystiske Skær, der
i Lægfolks Øjne indhyller de extatiske Tilstande, og
det saa meget mere som de blodige Mærker i Huden,
Extatikernes «Stigmata», undertiden komme frem paa
særligt betydningsfulde Steder som paa Tornekronens,
Naglegabenes eller Lansestikkets Plads — et iøjnefaldende
Vidnesbyrd om deres Sammenhæng med Patientens ab-
norme Stemningstilstand.
Det vilde være forstaaeligt, om en saa intens Lyst-
følelse som den extatiske Stemning udøvede en stor Til-
lokkelse paa Menneskene, og om der var en udbredt og
almindelig Bestræbelse for at henleve sin Tilværelse i