Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

28 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. ontologisk Opfattelse at antage, at Kredsløbsforandringerne i Hjernen indskrænkede deres Virkninger til at frem- bringe emotionelle Fænomener. Men selv om saa var, o idet de emotionelle Kredsløbsfænomener vare begrænsede til visse Afdelinger af Hjernen, saa maatte Resten af Or- ganet dog i alt Fald sekundært komme til at paavirkes af disse Fænomener, det være nu kollateralt eller derivatorisk. Enhver véd, at Den, der gribes af Angst, samtidigt i højere eller ringere Grad mister Evnen til at tænke klart, vurdere Forholdene, kort sagt: han «taber Hovedet» ; at den Rasende hverken ser eller hører eller overvejer, men «er ude af sig selv» og derhos mer eller mindre ufølsom for ydre Molest*); at den Glade kan være saa optagen af sin Sindsstemning, staa i den Grad udenfor, hvad der sker om ham, at man har fundet Betegnelsen «henrykt» pas- sende for ham**) o. s. frmd. Med enhver hæftig Affekt følger der saaledes — vel snarere som dens Ledsager end som dens Virkning — en Løsrivelse af Forholdet til Omverdenen, en vis Grad af Ubevidsthed og Uimod- tagelighed. Træder denne Tilstand stærkt i Forgrunden, medens de øvrige emotionelle Fænomener gjøre sig forholdsvis lidet bemærkede, saa betegner man Tilstanden som en Extase. Bersærkernes blinde Raseri eller den Skrækslagnes aandelige Lammelse regnes i Reglen ikke ind under de extatiske Fænomener, fordi de øvrige emo- tionelle Fremtoninger her beherske Billedet eller i alt Fald ere stærkt iøjnefaldende; men hvor t. Ex. den stærkt religiøst optagne Sjæl selvforglemmende og selv- opgivende nedsænker sig i en salig Beskuelse af og Alt *) Se nærmere herom i «Om Sindsbevægelser» S. 38 ff. **) At man er henrykt betegner jo oprindeligt — og endnu hos Holberg — at man «er borte fra denne Verden».