Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Ext asen. 2/ kommer over dem til at hensætte sig i en Nydelses- tilstand, kunne tage deres Tilflugt til den*). — Der kan ikke være Tale om her at analysere alle forskellige emotionelle Tilstande, alle Sindsstemninger, i deres Egenskab af Lystfølelser; de fleste ere ogsaa for svagt udprægede, for lidt haandgribelige til, at et Forsøg for deres Vedkommende vilde lykkes. En Affekt af en ejendommelig Karakter er der dog Grund til at dvæle et Øjeblik ved, skønt den staar lidt udenfor Rækken af de øvrige Stemninger eller Affekter; den nemlig, der betegner den reneste og mest intensive, den absolute og saa at sige abstrakte Nydelsestilstand, eller med andre Ord, hvad vi kalde den extatiske Tilstand. Ved Ex- tase forstaar man — eller ville vi i alt Fald her forstaa — den mer eller mindre udprægede Tilstand af Ube- vidsthed, af Utilgængelighed og Ufølsomhed for Indtryk og Paavirkninger fra Omverdenen, som kan fremkaldes ved intense emotionelle Indtryk af forskellig Art. Der er ikke noget Forbausende eller Uforklarligt i, af en Stem- ning, naar den har opnaaet en overvældende Styrke, kan føre en saadan Tilstand, en mer eller mindre fuld- stændig Suspension af al aandelig Virksomhed, med sig, eller maaske rettere, kan ledsages af den. Enhver stærk Sindsbevægelse har, som den mest dagligdags Erfaring viser, en forstyrrende Indflydelse paa Bevidstheds- og Tankelivet, — naturligt nok, da de Forandringer i Blod- løbet, der ligge til Grund for Sindsbevægelserne, i Reglen ikke ville lade Organerne for de øvrige aandelige Funk- tioner uberørte. Det vilde jo være en ufysiologisk, rent *) «Rahbek maatte altid have en Dame, som han kunde være ulykkelig forelsket i», beretter Oehlenschläger i sine «Erindringer»; «dette satte ham i hans ledige Titner i en elegisk Stemning, der var ham kjær.»