Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Extasen. 31 den anden for sluttelig at henfalde i den extatiske Krise; o. s. frmd.*) Sligt er jo ikke hver Mands Gjerning; og blandt de civiliserede Mennesker iagttages den fuldt udviklede Extase nutildags ogsaa kun hos særligt disponerede Individer, navnlig Kvinder og Børn, og i det Hele saa sjældent, at den betragtes som et sygeligt Fænomen, en Form af Hysteri. Dispositionen viser sig da derved, at Extasen kommer i Stand uden de østerlandske Sektereres kreds- løbsforstyrrende Exercitier alene som et emotionelt vaso- motorisk Fænomen, og det drejer sig herved, som be- kendt, næsten altid om religiøse Stemninger, der paa dette Omraade ubetinget ere de mægtigste. Ingen Nydelse er saa betagende som den religiøse, ingen kan i alt Fald med ringere Ulæmpe bringes i Anvendelse til Fremkaldelse af Extase end den; og den Lyst- følelse, som selv lettere extatiske Tilstande føre med sig, søges jo tidt opnaaet ved Hensættelse i religiøs *) Hensættelse i den extatiske Tilstand opnaas paa mange forskel- lige Maader af de talrige mahomedanske Sekter. Meget interessante Oplysninger herom og anskuelige Skildringer af Extatikernes Færden findes i et Foredrag, som den tyrkiske Læge Zambaco holdt ved Læge- kongressen i Kjøbenhavn 1884. Forf., der ofte har været Vidne til de næsten æventyrlige Optrin, der gives tilbedste af de religiøse Extatikere, snart mere offenligt, snart inden Døre, meddeler Træk, der vilde fore- komme usandsynlige, hvis ikke hans ansete videnskabelige Navn gav tilstrækkelig Borgen tor deres Korrekthed. Om Sekten Rafai fortæller han saaledes, at dens Medlemmer «efter hele Timer igennem at have sprunget, danset, svunget Legemet i alle Retninger og hylet i alle Ton- arter, falde hen i Krampetrækninger. Naar deres Vanvid har naaet Højdepunktet, ere de i den Grad ufølsomme for Smerte, at de gennem- bore deres Hud, deres Lemmer, endog deres Krop med skarpe Spid uden at vise Tegn paa eller føle nogen Smerte; de nedsluge Glasskaar, glødende Kul, Søm, Barberknive, tørrede Kaktusblade, tygge Skorpioner og Slanger. Deres Scheik hugger løs paa dem med Køller og Sabler. Deres maniakalske Delirium har berøvet dem al Følelse og Fornuft».