Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Extasen.
31
den anden for sluttelig at henfalde i den extatiske Krise;
o. s. frmd.*)
Sligt er jo ikke hver Mands Gjerning; og blandt de
civiliserede Mennesker iagttages den fuldt udviklede Extase
nutildags ogsaa kun hos særligt disponerede Individer,
navnlig Kvinder og Børn, og i det Hele saa sjældent, at
den betragtes som et sygeligt Fænomen, en Form af
Hysteri. Dispositionen viser sig da derved, at Extasen
kommer i Stand uden de østerlandske Sektereres kreds-
løbsforstyrrende Exercitier alene som et emotionelt vaso-
motorisk Fænomen, og det drejer sig herved, som be-
kendt, næsten altid om religiøse Stemninger, der paa
dette Omraade ubetinget ere de mægtigste. Ingen
Nydelse er saa betagende som den religiøse, ingen kan
i alt Fald med ringere Ulæmpe bringes i Anvendelse
til Fremkaldelse af Extase end den; og den Lyst-
følelse, som selv lettere extatiske Tilstande føre med
sig, søges jo tidt opnaaet ved Hensættelse i religiøs
*) Hensættelse i den extatiske Tilstand opnaas paa mange forskel-
lige Maader af de talrige mahomedanske Sekter. Meget interessante
Oplysninger herom og anskuelige Skildringer af Extatikernes Færden
findes i et Foredrag, som den tyrkiske Læge Zambaco holdt ved Læge-
kongressen i Kjøbenhavn 1884. Forf., der ofte har været Vidne til de
næsten æventyrlige Optrin, der gives tilbedste af de religiøse Extatikere,
snart mere offenligt, snart inden Døre, meddeler Træk, der vilde fore-
komme usandsynlige, hvis ikke hans ansete videnskabelige Navn gav
tilstrækkelig Borgen tor deres Korrekthed. Om Sekten Rafai fortæller
han saaledes, at dens Medlemmer «efter hele Timer igennem at have
sprunget, danset, svunget Legemet i alle Retninger og hylet i alle Ton-
arter, falde hen i Krampetrækninger. Naar deres Vanvid har naaet
Højdepunktet, ere de i den Grad ufølsomme for Smerte, at de gennem-
bore deres Hud, deres Lemmer, endog deres Krop med skarpe Spid
uden at vise Tegn paa eller føle nogen Smerte; de nedsluge Glasskaar,
glødende Kul, Søm, Barberknive, tørrede Kaktusblade, tygge Skorpioner
og Slanger. Deres Scheik hugger løs paa dem med Køller og Sabler.
Deres maniakalske Delirium har berøvet dem al Følelse og Fornuft».