Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

ß 2 Nydelsesmidlerne Almindelighed. Henrykkelse. En massevis, saa at sige epidemisk, Op- træden af Extasen uden individuel Disposition hos den Enkelte — og derfor ofte ogsaa omfattende Mænd — er .ikke sjældent iagttaget paa Tider, hvor Menneskenes Sind havde været udsatte for langvarige og dybe emo- tionelle Rørelser som efter morderiske Epidemier eller i stærkt religiøst bevægede Tider. Under Oldtidens Kristen- forfølgelser synes extatiske Tilstande saaledes at have været almindelige, Martyrernes Historie vidner derom. Og efter den forfærdelige Pestepidemi, «den sorte Død», der i Midten af det 14. Aarhundrede hærgede hele den be- kendt~ Verden og i flere Aar itræk holdt Sindene i den hæftigste Uro og Angst, saa man extatiske Tilstande som Smitsoter bemægtige sig de ved de forudgangne aandelige Rystelser disponerede Sind i det ene Land efter det andet. Under Afsyngelse af Bodssange, under Pønitenser og navnlig blodige Selvpiskninger — der under den exalterede Tilstand næppe havde medført synderlig Lidelse*) — droge extatiske Skarer omkring i alle Europas Lande, sympatisk modtagne saalænge Menneskenes Sind overhovedet befandt sig i den emo- tionelle Opstemning, som Spændingen og Angsten havde efterladt, men senere spottede og mishandlede. — Om nu ogsaa de extatiske Tilstande i deres fuldt udviklede Former kun spille en underordnet Rolle som Lystfølelse i alt Fald i vore Himmelegne og blandt Folkeslag af vort Slags, hvor de ere saa sjældne, at de, som berørt, betragtes som noget Patologisk, saa for- holder det sig ganske anderledes med de lavere Grader, de mer eller mindre rudimentære Former af Extase. Den extatiske Stemning naar selvfølgeligt paa ingen *) s. Noten S. 31.