Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
ß 2 Nydelsesmidlerne Almindelighed. Henrykkelse. En massevis, saa at sige epidemisk, Op- træden af Extasen uden individuel Disposition hos den Enkelte — og derfor ofte ogsaa omfattende Mænd — er .ikke sjældent iagttaget paa Tider, hvor Menneskenes Sind havde været udsatte for langvarige og dybe emo- tionelle Rørelser som efter morderiske Epidemier eller i stærkt religiøst bevægede Tider. Under Oldtidens Kristen- forfølgelser synes extatiske Tilstande saaledes at have været almindelige, Martyrernes Historie vidner derom. Og efter den forfærdelige Pestepidemi, «den sorte Død», der i Midten af det 14. Aarhundrede hærgede hele den be- kendt~ Verden og i flere Aar itræk holdt Sindene i den hæftigste Uro og Angst, saa man extatiske Tilstande som Smitsoter bemægtige sig de ved de forudgangne aandelige Rystelser disponerede Sind i det ene Land efter det andet. Under Afsyngelse af Bodssange, under Pønitenser og navnlig blodige Selvpiskninger — der under den exalterede Tilstand næppe havde medført synderlig Lidelse*) — droge extatiske Skarer omkring i alle Europas Lande, sympatisk modtagne saalænge Menneskenes Sind overhovedet befandt sig i den emo- tionelle Opstemning, som Spændingen og Angsten havde efterladt, men senere spottede og mishandlede. — Om nu ogsaa de extatiske Tilstande i deres fuldt udviklede Former kun spille en underordnet Rolle som Lystfølelse i alt Fald i vore Himmelegne og blandt Folkeslag af vort Slags, hvor de ere saa sjældne, at de, som berørt, betragtes som noget Patologisk, saa for- holder det sig ganske anderledes med de lavere Grader, de mer eller mindre rudimentære Former af Extase. Den extatiske Stemning naar selvfølgeligt paa ingen *) s. Noten S. 31.