Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Beundringen. 33 Maade i hvert enkelt Tilfælde sit højeste Trin; men det er kun dette, der bærer Navnet; de mindre udprægede Tilstande af samme Art gaa sædvanligvis under andre Betegnelser, hvilket for saa vidt er ganske naturligt, som Ordet Extase efter sin lexikalske Betydning ikke vilde passe paa dem. Følgen har imidlertid været, at deres Slægtskab med Extasen, deres Stilling som mindre fremskredne Stadier af samme Art, i Reglen bliver mis- kendt. Enhver af os vil fra personlig Erfaring eller Iagttagelse af Andre kende disse lettere Former, hvor den Paagældende er saa optaget af Noget, der for- aarsager ham en ubestemt Nydelsesfølelse, at han til en vis Grad forglemmer sig selv og Omverdenen og ikke modtager noget Indtryk af, hvad der foregaar omkring ham. Sproget har selvfølgeligt en hel Skala af Be- tegnelser for disse Tilstande og knytter dem ogsaa instinktmæssigt direkte til Extasen, om end vel mere som en analog end som en identisk Affekt: man kan «komme i Extase» over en Wagner’sk Opera, uden at der herved tænkes paa en Tilstand som Fakirens eller Dervischens, skønt Affektens Art aabenbart er den samme og Graden maaske ikke altid saa forskellig. Tilnærmelses- vis paa samme Højdepunkt befinder Den sig, der «svøm- mer i Begejstring», eller som «er rent borte» af Hen- rykkelse — Udtryk for Tilstande, der ligesom Extasen have deres egenlige Ejendommelighed deri, at et eller andet Indtryk, det være sig nu af en Person, en Gen- stand eller en Præstation, saa ganske optager En, at hele Hjernevirksomheden koncentreres paa det, hvorved Modtageligheden for alle andre Paavirkninger nedsættes eller ophæves. Hvad der særligt er mig magtpaaliggende at fremhæve paa Grund af dets Betydning for Spørgs- maalet om Kunstnydelsen er den overordenligt store