Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

34 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. Rolle, som Beundringen paa denne Maade faar som Lystfølelse. Hvad vi ere vante til at betegne som Be- undring er i Virkeligheden kun en Grad — den laveste maaske og i alt Fald den mest dagligdags, men netop derfor i visse Henseender den vigtigste — af de extatiske Stemninger og giver tidt nok sit Slægtskab med disse tilkende ved sine Ytringsmaader, som naar man er «hen- sunken i Beundring», «blind af Beundring» o. dsl. Og naar det dybsindigt er sagt, at «evig Beundring er Hjerternes Trang» saa bekræfter Digterens Ord, hvad jeg ovenfor bemærkede om det i og for sig Naturmæssige i, om Menneskene søgte at henleve deres Liv i en extatisk Tilstannd; Trangen til den højeste Grad af Extase kan af praktiske Grunde kun vanskeligt og undtagelsesvis tilfredsstilles; man slaar sig da tiltaals med den lavere, Beundringen, og opnaar allerede betydeligt ved dens Hjælp; eller, for at tale korrektere, man nøjes med en lettere Grad af de va- somotoriske Rørelser, som betinge Extasen, og føler allerede en Nydelse ved den Grad, der svarer til, hvad vi kalde Beundring. Til den beundrende Stemning finder man uudtømmelige Kilder i, hvad Naturen har ydet os; men — hvad der her særligt interesserer os — Menne- skene have desuden, for til enhver Tid og under alle Om- stændigheder at kunne komme under Indflydelse af denne nydelsesfylde Stemning, vidst ved egen Opfindsomhed at skaffe sig Æmner for Beundring i ubegrænset Mængde. Det er denne Omstændighed, der giver Beundringen en saa fremragende Betydning for Kunstnydelsen; Be- undringens Æstetik vil derfor ogsaa igen komme paa Tale senere, hvor der handles specielt om den Maade, hvorpaa Kunsten frembringer sin Nydelsesvirkning. Jeg