Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
/| 2 Nydelsesmidlerne i Almindelighed.
den vasomotoriske Funktion i Almindelighed, vil det
være nødvendigt kortelig at genkalde dennes fysiologiske
Grundforhold i Læserens Erindring.
Regulatoren af vore Blodkars aktive Bevægelser,
deres Sammentrækninger og Udvidelser og dermed af
vore emotionelle Tilstande, er det saakaldte vasomotoriske
Nervesystem. Dette bestaar, som Nervesystemet over-
hovedet, af Celler og Nervetraade, af hvilke de sidste
udspringe fra Cellerne og forplante den Virksomhed,
der foregaar i disse, til de ofte fjærnt liggende Steder,
hvor Traadene ende, paa ganske lignende Maade, som
Telegraftraaden forplanter den Virksomhed, den mod-
tager paa Afsendelsesstationen, til Telegraferingsapparatet
paa Modtagelsesstationen. De vasomotoriske Nerveceller
ere beliggende i de centrale Nerveorganer særligt i Mellem-
hjernen, tildels ogsaa i Rygmarven; herfra udgaa altsaa
de vasomotoriske Nervetraade, der ledsage Blodkarrene,
i hvis med Muskelceller forsynede og altsaa sammen-
trækkelige Vægge de ende. Paa denne Maade bliver
Karrenes Vidde afhængig af det vasomotoriske Centrums
Celler; befinde disse sig i Hviletilstand, saa holde Blod-
karrene sig uforandrede, hvad deres Sammentræknings-
grad angaar, og der foregaar da heller ingen emotionelle
Rørelser, kommer ingen Sindsbevægelser i Stand; træde
derimod Cellerne i Virksomhed, saa forplantes denne
gennem Nervetraadene til Karvæggenes Muskler, disse
trække sig sammen og kunne da efter Omstændighederne
forsnævre eller udvide Karrene. Sker dette med saa
stor Styrke og i saa stor Udstrækning, at de Fornem-
melser, som derved afstedkommes, føles som Forandringer