Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Nydelsesmidlernes fysiologiske Virkemaade. 43 i vor Almentilstand i deres Helhed, og have vi med det Samme faaet et aandeligt Indtryk, hvori vi mene at kunne søge de legemlige Fænomeners Grund, da sige vi, at der er indtraadt en Sindsbevægelse, hvilken da atter efter Omstændighederne kan medføre Velbehag eller Ubehag, Lyst eller Ulyst, Nydelse eller det Modsatte. De vasomotoriske Celler træde lige saa lidt som andre Nerveceller i Aktivitet af sig selv; den Virksomhed, hvorved de paa den ovenanførte Maade faa Blodkarrene til at forandre deres Vidde, er ikke opstaaet af sig selv i dem, men kaldt tillive ved en Impuls, som tilflyder dem gennem Nervetraade, der lede til dem, ligesom de vasomotoriske Traade lede den fra dem udgaaende Im- puls videre til Blodkarrenes Muskler. Ved disse til- ledende, virksomhedsvækkende Traade føres nu Impulsen til det vasomotoriske Centrum fra to Kilder, dels nemlig fra alle Legemets sensible Dele, d. v. s. de Dele, hvorfra Indtryk kunne naa til Hjernen og her komme til vor Be- vidsthed, altsaa Sanseorganerne og alle følsomme Dele, og dels fra de aandelige Funktioners Sæde, altsaa fra Hjernens Barksubstans, Ethvert ydre Indtryk, der frembringer en Fornemmelse eller en Sansning, kalder med det Samme en Virksomhed tillive i de vasomotoriske Celler og dermed en Forandring i Blodkarrenes Vidde, ganske vist ofte saa ube- tydelig, at den gaar ubemærket hen — heldigvis, da vort Sind ellers uafladeligt vilde befinde sig i en emotionel Uro, der vilde være meget generende og paa mange Maader til Hinder for vor aandelige Virksomhed. Men foruden denne centripetale Impuls, der paavirker Blodkarrene ad «reflektorisk» Vej, *) gives der som sagt ogsaa en cerebral *) En Nervevirksomhed, der, som den her omhandlede, vækkes ved en periferisk Irritation og gennem centripetaltledende Nerver sendes