Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

52 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. hver Gang en kortvarig, og med Forbehold af til andre Tider at finde den ubehagelig eller indifferent. Men allerede, naar man overvejer, hvorledes man skal lade Væggen i sit Værelse male, er det ikke for at finde en abstrakt smuk Farve, men for at frembringe en Harmoni med andre Farveindtryk, den skal virke sammen med: Væggen skal «staa godt» til Møblerne, Gardinerne o. s. v., dens absolute Farvevirkning er forholdsvis ligegyldig. Og føler man Nydelse ved Græssets grønne Farve eller Him- melens blaa, saa drejer det sig derved væsenligt om Ide- associationer i Retning af Frodighed, Friskhed, Kølighed o. dsl., ellers vilde man jo kunne skaffe sig samme Vel- behag ved at se paa en himmelblaa Skærm som ved at løfte Øjet mod den skyfri Himmelhvælving. Ved første Øjekast ser det unægteligt noget paa- faldende ud, at Indtrykkene paa de «lavere» Sanseorganer have en større Rolle som Nydelsesmidler end de simple Farve- og Lydsensationer; men Sagen er jo utvivlsom, hvad der blandt andet paa en ubestridelig Maade frem- gaar deraf, at vi Lidet eller Intet anvende paa at for- skaffe os disse sidste til vor Nydelse, medens vi, som ovenfor vist, hverken spare Møje eller Bekostning for at opnaa de Nydelser, som de første kunne forskaffe os. Alligevel bør man ikke betragte det som en given Sag, at de lavere Sensationer i og for sig ere i Besiddelse af en større emotionel Kraft end de enkle Farve- og Lyd- fornemmelser; der kunde muligvis tænkes en anden For- klaring paa hines faktiske Forrang som Nydelsesmidler. Man maa tage i Betragtning, at vi for de lavere Sansers Vedkommende ere nødsagede til overhovedet at lade det bero ved enkle Sanseindtryk, medens man over for Toner og Farver kan opnaa en højere og stærkere Nydelse ved Samvirken af de enkle Indtryk. Der gives