Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Sanseindtrykkene. 53 en Symfoni, en Samklang af Toner, og man anvender ogsaa tidt dette Udtryk paa de forskellige Farvers Sam- virken; Indtrykkene paa de lavere Sanser savne derimod enhver symfonisk, kooperativ, Synergi; de veksle, men ere paa ethvert givet Tidspunkt enkle og som saadanne, om man vil, af en lavere Rang. Farver og Toner ere maaske saa lidet for os enkeltvis, fordi vi ere vante til at nyde dem under Forhold, der give dem en ganske anden og højere Virkning end det enkelte Sanseindtryk kan have; naar vi se en Farve, bringe vi den uvil- kaarligt straks i Relation til Omgivelsernes Farvetoner, Og derved turde den muligvis miste noget af sin selv- stændige emotionelle Energi. Om Tonerne gælder jo noget ganske Lignende. — Der er i det Foregaaende uden videre gaaet ud fra, at de simple Sanseindtryk ikke alene havde Evne til at paavirke Blodkarrenes Innervation, men at de ogsaa regelmæssigt og konstant gjorde det, i alt Fald naar deres Intensitet ikke var alfor ringe. For Dem, der ere klare over Sindsbevægelsernes vasomotoriske Oprindelse, ere Sensationernes emotionelle Virkninger i og for sig et tilstrækkeligt Vidnesbyrd om deres Indflydelse paa Blodcirkulationen; men selvfølgeligt fremstiller der sig det Spørgsmaal, om der ikke kan gives et mere direkte fysiologisk Bevis, og om et Forhold som det omtalte ikke lader sig experimentell demonstrere. I Virkeligheden er nu Grundforholdet, de centripetalt ledende Nervers Indflydelse paa det vasomotoriske Cen- trum og derigennem paa Blodkarrenes Vidde, en af de sikrest fastslaaede fysiologiske Læresætninger og aldeles ingen Tvivl underkastet. Pysiologien har imidlertid for dette Spørgsmaals Vedkommende særligt beskæftiget sig med de egenlige Følenerver, og det er specielt de smerte-