Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

56 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. hed paa Forholdet til Kunsten. For de i kunstnerisk Hen- seende udviklede Kulturfolks Vedkommende ere de lier omhandlede Forhold derimod for saa vidt af Interesse, som de selvfølgeligt maa have havt Indflydelse paa den Skikkelse, hvori de forskellige Kunstformer hos dem have udfoldet sig. I saa Henseende synes det iøjnefaldende, at Sydboerne — jeg tænker her navnlig paa Middel- havsfolkene og de asiatiske Folkeslag i Fortid og Nutid — gennemgaaende ere karakteriserede ved sløvere Sanser, en mindre stærk Opfattelse af Farver og Toner, Lugt- og Smagsindtryk end de nordlige Nationer. Jeg véd nok, at denne Paastand vil lyde som en Paradox i de Flestes Øren, og dog kan der ikke være Tvivl om, at det forholder sig saaledes. Det er klart, at naar A stadigt kræver stærkere Indtryk for at opnaa Nydelse, end B behøver, saa betyder det, at han er mindre fintmærkende end denne; og at naar A befinder sig vel ved Indtryk, der ved deres Styrke virke pinligt paa B, saa ere hans Sanser mindre paavirkelige end B’s; andre Maal for Sansernes relative Finhed eller Sløvhed hos Racerne have vi hidtil ikke. Nu behøver man jo ikke at færdes længe mellem Sydboerne for at blive slaaet af deres Tolerans for og Kærlighed til intense Sanseindtryk, til stærke, ofte skrig- ende Farver, klingende og larmende Lyd, stærke Lugt- og Smagsfornemmelser. Allerede deres Klædedragt — naar den da ikke er bleven mer eller mindre inter- nationaliseret — vidner i Reglen om deres Farvetrang; og maaske i endnu højere Grad gælder dette om deres polykrome Arkitektur. Hvor skære de Farver ikke i vore nordiske Øjne, som Perserne og Ægypterne, ja endog Grækerne, lagde paa deres Bygninger; og ved farvestraalende Mosaiker, spraglede «Arabesker» m. m. have Sydboerne skabt sig Farveindtryk, der utvivlsomt