Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sanseindtrykkene. 5 7
passe for deres Øjne, men af os Andre maa nydes med
betydelig Moderation for ikke at overvælde og trætte
ved deres Intensitet. Man maa ikke lade sig lede vild
af den kunstige Passion for stærke Farver, der af og
til bringer os til at efterligne, hvad vi kende fra Syden,
i den Tanke, at dér bor den rette og fine Sans for
Farver, og at det er Tegn paa god Smag og kunst-
nerisk Sans at være begejstret for de Indtryk, vi bringe
med hjem derfra. Vi ere nu engang ikke organiserede
som Italienere eller Persere; vi trættes hurtigt ved de
skrigende Toner og falde tilbage til de blide Nuancer,
der ere tilstrækkelige for vore finere Sanser. Hvor
længe har det ikke varet, inden vi overhovedet have
kunnet tænke os Muligheden af, at Arkitekturen paa sit
højeste Udviklingstrin kunde tillade en energisk og gen-
nemført Polykromi? og selv efter at dette er blevet fast-
slaaet, Hvem vilde da vove at overføre en saadan Arki-
tektur til vore hjemlige Egne ? og Hvem af os Nord-
boere vilde i Længden udholde at have selv Parthenon
for Øje, naar det præsenteredes for ham i hele dets
oprindelige intense og brogede Farvepragt?
Og paa samme Maade med Lydindtrykkene. Skingr-
ende Musik, Janitscharorkester, en bedøvende Gadelarm,
der hurtigt gjør Nordboen ør i Hovedet og i Længden
kan drive ham fra Vid og Sans, bliver ikke alene taalt
uden Ulempe af hine Racer, men er dem aabenbart til
en vis Grad en Trang, en Nydelse, ellers lagde de vel
nok en Dæmper paa deres Stemmer og deres Instru-
menter. — Lugtens Nydelser forskaffer man sig, som
allerede ovenfor bemærket, i de sydligere Egne og navnlig
i Østerlandene ved ganske anderledes intense og gen-
nemtrængende Midler end dem, vi finde tilbørlige eller
blot udholdelige. Hvor besværlig de sydlandske Damers