Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Nydelsesvirkninger gennem Blodet.
hvem Rusen fremkalder en brutal Kamplyst, eller hvem
den sætter i et vildt Raseri. Disse Virkninger indtræde
undertiden i højeste Grad ved Rygningen af Hachich;
og at opnaa Vredens Lystfølelse er Kamschadalernes
regelmæssige Formaal med Brugen af Fluesvampen, der
jo ogsaa efter Nogles Formodning har været det Middel,
hvormed de nordiske Bersærker understøttede deres
naturlige Anlæg til at hensætte sig i et professionelt
Kampraseri. At disse Nydelsesmidler saaledes kunne
bevirke ganske andre Stemninger end den glade forringer
selvfølgeligt i ingen Henseende deres Brugbarhed og
Værdi; den ene Sindsbevægelse er, som vi have set, i
og for sig lige saa anvendelig til Nydelse som den anden;
Slagsbroderen, der benytter Brændevinet til at sætte sig
i Raseri, vilde vel ikke engang bytte dette Resultat
for den fjollede Salighed, hvori Rusen hensætter hans
Kammerat, og maaske har han Ret; hans egen Nydelses-
følelse er antagelig mere intensiv, bereder ham en større
Vellyst — saa længe det varer; og Den, der bliver
melankolsk og grædende ved sin Flaske længes ikke
mindre efter den end Den, der véd, at den vil gjøre
ham jublende glad — ofte veksle jo for Resten de for-
skellige Stemninger under Forløbet af en og samme Rus,
sagtens kun til yderligere Forhøjelse af Nydelsen.
Man siger almindeligt, at Vinen blotter Menneskets
sande Karakter, og forklarer dette ved, at man under
Rusen glemmer de Hensyn, der saa tidt kunne foranledige,
at man skjuler sine sande Stemninger eller endog simu-
lerer dem, man ikke har; den Lystighed, Sørgmodighed,
Brutalitet eller Ondskabsfuldhed, man lægger for Dagen
under Rusen, menes at være ægte og uforfalsket. Sæt-
ningen holder dog næppe ganske Stik. Det drejer sig
under Rusens stærke Affekter om en forhøjet vasomo-