Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

62 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. torisk Reaktion og altsaa om forstærkede emotionelle Udslag, navnlig over for de sjælelige Impulser; Affekterne blive stærkere og altsaa vanskeligere at skjule, tydeligere iøjnefaldende; for saa vidt forholder Sagen sig rigtigt. Men det er ikke berettiget at betragte Reaktionen mod en emotionel Impuls som et Vidnesbyrd om Vedkom- mendes «Karakter», hans habituelle Sindsbeskaffenhed; Reaktionen kan veksle efter Tiderne og Omstændig- hederne: den Drukne, der det ene Øjeblik som rasende vil kaste sig over sin Selskabsbroder, af hvem han tror sig fornærmet, kan i det næste med grædende Taarer falde ham om Halsen og bede ham om Tilgivelse og sværge ham evig Kærlighed. — Hvad den tredje Hovedklasse af Nydelsesmidler angaar, de, der paavirke Blodcirkulationen paa rent me- kanisk Maade gennem Muskelsammentrækninger, skiftende Legemsstillinger o. dsl., da spille de vel en meget stor Rolle og finde en udstrakt Anvendt'se, men ere meget enkle i deres Natur og Former. Det drejer sig alene om livlige og stærke Legemsbevægelser, saaledes som de opnaas ved rask Fodvandring, Bjergbestigning, Gymna- stik o. dsl., men med særlig Karakter af Nydelsesmiddel navnlig ved Dans, hvor Velbehaget ved den raske Be- vægelse endnu forøges ved den Nydelse, de rytmiske Indtryk altid medføre, saaledes som det senere skal omtales. Stærke Legemsbevægelser og Dans have rime- ligvis hørt til de tidligste og oprindeligste af alle de utallige Midler, Menneskeslægten har bragt i Anvendelse for at sætte sig i en Tilstand af Velbehag, og kunne paa en Maade siges at være de naturligste, de uskyl- digste og for saa vidt de nyttigste, som man til enhver