Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Mekanisk virkende Nydelsesmidler. gß Tid har dem til sin Raadighed. Allerede Børnene ville under deres Lege have Lov til at tumle sig, hoppe og springe for at faa deres Blodkar til at udvide sig; efter- haanden faa Legene mer og mer den rytmiske Form, der giver dem Karakteren af Dans. Hos alle Naturfolk er Dansen den Maade, hvorpaa Trangen til Nydelse først og fremmest ganske instinktmæssigt giver sig Ud- slag; «naar Maanen skinner, danser hele Afrika», og som det sker hos Negrene under Ækvator, saaledes gentager det sig hos Eskimoerne ved Nordpolen. Og denne Naturdrift har holdt sig under den fremadskridende Kultur; der er jo næppe nogen civiliseret Nation — med Undtagelse maaske af den danske — som ikke har sin nationale Dans, sin Tarantella, Kachuka, Czardas, Ma- zurka, Reel, og hvad de alle hedde, som Vidnesbyrd om den Rolle, Dansen har spillet og spiller i Folkets Liv. Dansen skal holdes i Ære og befordres; den er — maaske næst Sangen — det umiddelbareste og natur- mægtigste Middel til at fyldestgjøre den uafviselige Ny- delsestrang; og sammenlignet med Kampen har den dog ubestridelige Fortrin om ikke som direkte Nydelses- middel, saa ved sin relative Uskadelighed. Det sædvanlige Formaal med Dansen er at kalde den glade Stemning tillive hos Deltagerne gennem en emotionel Udvidelse af Blodkarrene og en dermed føl- gende forhøjet motorisk Innervation af Legemets vilkaar- lige Muskelsystem. Men Glæden er ikke den eneste Affekt, der kan fremkaldes ved Dansen; denne er ogsaa et mægtigt Middel til at vække den fysiologisk saa nær beslægtede Sindsbevægelse Vreden, Raseriet, og benyttes som bekendt ofte forsætligt i dette Øjemed. De vilde Folks Høvdinge opføre i Spidsen for deres Krigere, inden de gaa i Striden, deres Krigsdanse for at