Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

68 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. Afvekslingens Betydning for Nydelsen er jo saa udisputabel og i sin Almindelighed ogsaa saa anerkendt, at en udførligere Dokumentation her maa synes over- flødig. Hele Sagen ser ogsaa ved første Øjekast meget simpel og ligefrem ud. Analyserer man imidlertid Afvekslingens Rolle i dens Forhold til Nydelsen lidt nøjere, saa kommer man snart til Erkendelse af, at denne Rolle paa ingen Maade er den samme i alle Til- fælde, og at de fysiologiske Opgaver, Afvekslingen har at fyldestgjøre, ere ganske forskellige. Behovet for Afveksling fremgaar, som det allerede vil være indlysende af, hvad der nys er sagt, af to for- skellige Omstændigheder ved Nydelsen, nemlig dels den, at et hvilketsomhelst Nydelsesmiddel efterhaanden ved længere uafbrudt Anvendelse taber sin Virkning; man sløves imod det; dels den, at enhver Nydelse før eller senere bliver trættende, saa at den afløses af Ligegyl- dighed eller endog af Ubehag. Begge disse Følger, Sløvheden og Trætheden, ere dog kun midlertidige, de tabe sig efter nogen Tids Ophør af den nydelsesfulde Paavirkning igen af sig selv, saa at den samme Nydelse kan genoptages paany; men navnlig ere de ikke til Hinder for, at Indtryk af en anden Art med fuld Kraft kunne virke til Nydelse; og det er saaledes muligt blivende at holde Nydelsestilstanden vedlige ved at skifte med Midlerne, altsaa ved Afveksling. Men Sløvheden og Trætheden ere to i fysiologisk Henseende helt forskelligartede Tilstande; den første skriver sig fra de perciperende Nerveelementer, den anden fra det vasomotoriske Centrum. Det er bekendt, at ethvert længe og uafbrudt vedvarende Sanseindtryk efterhaanden perciperes mindre stærkt, de opfattende Nerveceller ere lidt efter lidt bievne mindre modtagelige;