Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Nydelsesmidlerne i Almindelighed.
Afveksling, Skiften af de nydelsesvækkende Indtryk,
er saaledes en uafviselig Betingelse for Nydelsestilstandens
Vedligeholdelse længere Tid i Træk; sørger man ikke
paa hensigtsmæssig Maade og i tilstrækkelig Grad for
Afveksling, saa udsætter man sig for den Ubehagelighed,
at der indtræder Afbrydelse i Nydelsen, som varer,
indtil det udmattede vasomotoriske Apparat har gen-
vundet sine Kræfter eller de afstumpede Sansenerver
ere komne i funktionsdygtig Stand igen. Men dermed
er Afvekslingens Rolle i Nydelserne endnu ikke udtømt;
den har ofte en mere direkte Betydning for dem, idet
den danner Forudsætningen for, at de overhovedet komme
i Stand. Den kan for saa vidt siges i og for sig at
blive et Nydelsesmiddel, som den i alt Fald er et uund-
værligt Tilbehør ved Sanseindtrykkene i Almindelighed,
naar disse skulle opnaa umiddelbart at fremkalde en
Nydelse. Det fysiologiske Forhold herved er vel strængt
taget det samme som det, der overhovedet betinger Af-
vekslingens Betydning for Nydelserne; men Fænomenerne
og Resultaterne kunne faa en væsenligt anden Karakter,
end hvor det drejer sig om at bøde paa Trætheden eller
Afstumpelsen.
Lader jeg Øjet hvile paa eller glide hen over en
ganske ensformig, ensfarvet og ensbelyst Flade, saa har
jeg herved ingen Nydelsesfølelse, saa snart i alt Fald
den har tabt sig, som muligvis vaktes i det Øjeblik, jeg
først fæstede Blikket paa Fladen. Lige saa lidt føler jeg
noget Behag ved det fortsatte Indtryk af en ensformig,
uafbrudt Lyd. Sagen er jo simpel og let forstaaelig:
Resultaterne af en Nervepirring tabe sig altid hurtigt,
om ogsaa den vedbliver at bestaa, naar den kun ikke
undergaar Forandringer. Nydelsesfølelsen fremkommer
ved en Forandring i den vasomotoriske Innervation.