Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Afveksling. 73 Holder denne sig urokkelig paa et og samme Stand- punkt, som det under de forudsatte Omstændigheder vilde være Tilfældet, saa vækkes der selvfølgeligt ingen ny Lystfølelse hos os, og vi slappes og sløves hurtigt for den, der kom tilveje straks, da de paagældende Syns- og Høreindtryk indtraadte. Det ensformige, ufor- anderlige Indtryk kan overhovedet i det Højeste kun skænke en ganske momentan Nydelse, ofte knap en- gang det. Man maa beholde vel i Erindringen, at der her kun er Tale om de Nydelser, der komme tilveje som umiddel- bare Resultater af Sanseindtrykkene. Tilsyneladende er Forholdet et andet, hvor det drejer sig om et emotionelt Fænomen — altsaa lejlighedsvis en Nydelse — der har sin nærmeste Aarsag i en sjælelig Proces, en Erindring el. desl. (sml. S. 44). En og samme sørgelige eller glædelige Begivenhed kan jo holde en sørgmodig eller glad Stemning, altsaa en bestemt vasomotorisk Tilstand, vedlige i meget lang, maaske ubegrænset Tid. I Virkeligheden beror denne tilsyneladende Durabilitet af de aandelige Indtryks vasomo- toriske Virkninger dog vel alene derpaa, at de, nøjere be- sete, ingenlunde ere saa ensartede og uforanderlige, som det ved første Øjekast kunde se ud til, men at de tvært- imod ere sammensatte af en Række af ideligt varierende Enkeltindtryk: Minder, Længsler, Savn o. dsl. Sørger jeg over Tabet af En, der har været mig kær, saa er det jo ikke en og samme Forestilling, hvoraf jeg uafbrudt er op- tagen; snart staar den Afdøde for min Erindring i én Si- tuation, snart i en anden, nu savner jeg ham i én Egen- skab, nu i en anden o. s. v., saa at min Sorg, d. v. s. den Hjernevirksomhed, hvorfra den for Sorgen karakteristiske Karinnervation udgaar, ingenlunde er en ensformig, men tvært imod en indenfor en vis Ramme ideligt vekslende Stimulus for denne. Afvekslingen faar paa denne Maade en ny Rolle og en ny Anvendelse ved Frembringelsen af Nydelse: det er ikke tilstrækkeligt at skifte med Nydelsesmidlerne for at forebygge Sløvelse og Træthed; man maa ogsaa