Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Rytmen 77 stande, eller ved Lyd og Toner, hvis Talen er om en Paavirkning gennem Høresansen. Man vil let se, at en ganske simpel ornamental Udsmykning eller ukunstlet Melodi paa denne Maade kan bringe en utallig Mængde Afvekslinger i Anvendelse. Den, der vil forsøge at ana- lysere blot en simpel Mæanderslyngning, for ikke at tale om en Palmet- eller Rosetkrans, med Hensyn til alle de rytmiske Afvekslinger, de indeholde, vil snart komme til at mærke, at han har indladt sig paa et uoverkomme- ligt Arbejde; men vort Øje optager dem, og de virke selvfølgeligt lige godt til Nydelse, fordi vi ikke kunne gjøre et teoretisk Regnskab for dem i det Enkelte. Naar Mennesket, som ovenfor bemærket, til sin Nydelsestrangs Tilfredsstillelse næppe har anvendt noget Middel i større Omfang end netop Rytmen, saa finder dette sin naturlige Forklaring deri, at man i den havde et let og for Alle overkommeligt Middel til at frembringe Nydelse ved Indtryk, som uden den ikke vilde vække Behag, maaske overhovedet ikke vilde gjøre nogen Virkning paa os. Man opnaaede saaledes at skabe Nydelsesmidler paa Tider og under Forhold, da man kun havde de mest elementære Midler til sin Raadighed. Enhver var i Stand til at frembringe simple og regel- mæssigt vekslende Lydkombinationer som Jodlen el. Ign., der vel har været den tidligste Form for Sang; og alle- rede Stenalderens Menneske havde det i sin Magt at skaffe sig en kunstnerisk Nydelse gennem Øjet ved om- kring Halsen paa sin Lerkrukke at anbringe en Krans af Prikker med regelmæssige Mellemrum eller parallele Striber i en eller anden Anordning. Men hvor stor Til- fredsstillelse, Rytmen overhovedet har ydet som Nydel- sesmiddel, det fremgaar med overbevisende Styrke af den vidunderlige Sindrighed og Opfindsomhed, hvormed