Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
78 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. man har udviklet og mangfoldiggjort dens Former og Anvendelse i Tidernes Løb. Dette gælder navnlig om de europæiske Folk ; hos dem har den dekorative Kunst fra de tidligste Tider i en fremtrædende Grad hvilet paa Anvendelsen af Rytmen, og i deres Arkitektur har dette Moment til alle Tider spillet og spiller endnu en overvejende Rolle. En ringere Anvendelse synes den altid at have fundet i den østerlandske og østasiatiske Dekoration. Horvidt der er en lignende Raceforskel i Sansen for den musikalske Rytme, mangler jeg Forud- sætninger til at dømme om. Hvori ligger den rytmiske Afvekslings eller Gen- tagelses Magt? Ingen vilde vel paatage sig at svare herpaa med fuldstændig Sikkerhed. Imidlertid forekom- mer det mig dog, at følgende Ræsonnement vilde lyde ret plausibelt. Hvad er Forskellen paa den lovløse og den regelbundne Afveksling i fysiologisk Henseende? hovedsageligt vel sagtens den, at der ved den sidste hvert Øjeblik, i hvert Mellemrum mellem Indtrykkene, indtræder en Forventning, hvorpaa der straks følger en Opfyldelse af Forventningen, hvilket selvfølgeligt ikke er Tilfældet med den rent tilfældige eller uregelbundne Afveksling. Har jeg ved Iagttagelsen af Trekroners Fyr bemærket, at det svage Lys den ene Gang efter den anden med bestemte Mellemrum afbrydes af et stærkt Glimt, saa skabes derved den Forventning hos mig, at jeg fremdeles ved at iagttage Fyret vil faa disse regelmæssige Forstærkelser og Dæmpninger af Lyset at se; og har jeg under Oplæsningen af et græsk Epigram lagt Mærke til, hvorledes Pentameteret regelmæssigt afløste Hexameteret, saa fremkommer der hos mig en Forventning om det første ved hver Afslutning af det sidste. En Forventning afføder nu — eller er rettere