Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8o
_______
Nydelsesmidlerne i Almindelighed.
vil, som det let ses, en rytmisk Gentagelse af Paavirk-
ningerne ikke let kunne fremkalde noget rent og skarpt
rytmisk Sanseindtryk; det ene Indtryk vil ikke være
forsvundet, før det andet begynder — og en vis Hurtighed
i Afvekslingen er selvfølgeligt en Betingelse for, at dens
Rytmus overhovedet skal opfattes eller i alt Fald gjøre
sig gældende. Med Følelsen forholder det sig paa dette
Omraade som med Lugten og Smagen om end maaske
for visse Indtryks Vedkommende i en noget mindre
Grad, hvorfor et vist Velbehag ved enkelte Paavirkningers
rytmiske Gentagelse her næppe er ganske udelukket.
Exakte Forsøg over «Reaktionstidens» Længde fore-
ligge for Lugtesansens Vedkommende (Moldenhauer, Bue-
cola, Bernstein, Zwaardemaker); den var altid tydeligt kendelig
og fandtes at variere fra 0,2"' — 1 alt efter de vekslende
Forsøgsindivider, Forsøgsmetoder ug Lugtemner. Disse
Resultater kunne dog ikke uden videre faa Anvendelse paa
det daglige Livs Lugtindtryk. Ved Forsøgene er dei altid
anvendt stærkt lugtende Stoffer og som oftest en meget
energisk Applikationsmaade, nemlig Indblæsning i Næsen
af den lugtende Luft. Ved en almindelig Indaanding at
mindre energisk virkende Lugtemner vil Reaktionstiden selv-
følgeligt blive betydeligt længere, men vanskelig at bestemme
med Nøjagtighed. Men til Besvarelsen af det ovenfor op-
stillede Spørgsmaal om Rytmens Umuliggjørelse ved Lang-
somheden af Sanseindtrykkenes Indtræden og Forsvinden
var der i ethvert Tilfælde flere Værdier, der maatte be-
stemmes, nemlig Tiden fra Reaktionens Indtræden til Op-
naaelsen af dens Maximum og dernæst Tiden fra Maximum
til Indtrykkets fuldstændige Forsvinden; men disse Størrelser
ville næppe kunne fastslaas med Sikkerhed ad experimentel
Vej, og under alle Omstændigheder synes der ingen Under-
søgelser at foreligge dem angaaende.
Afvekslingen er et mægtigt Middel til at fremkalde
eller forstærke de vasomotoriske Fænomener, der kaldes
tillive ved Sanseindtrykkene, og den bliver paa denne
Maade ofte den nødvendige Betingelse for, at disse skulle