Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
8o _______ Nydelsesmidlerne i Almindelighed. vil, som det let ses, en rytmisk Gentagelse af Paavirk- ningerne ikke let kunne fremkalde noget rent og skarpt rytmisk Sanseindtryk; det ene Indtryk vil ikke være forsvundet, før det andet begynder — og en vis Hurtighed i Afvekslingen er selvfølgeligt en Betingelse for, at dens Rytmus overhovedet skal opfattes eller i alt Fald gjøre sig gældende. Med Følelsen forholder det sig paa dette Omraade som med Lugten og Smagen om end maaske for visse Indtryks Vedkommende i en noget mindre Grad, hvorfor et vist Velbehag ved enkelte Paavirkningers rytmiske Gentagelse her næppe er ganske udelukket. Exakte Forsøg over «Reaktionstidens» Længde fore- ligge for Lugtesansens Vedkommende (Moldenhauer, Bue- cola, Bernstein, Zwaardemaker); den var altid tydeligt kendelig og fandtes at variere fra 0,2"' — 1 alt efter de vekslende Forsøgsindivider, Forsøgsmetoder ug Lugtemner. Disse Resultater kunne dog ikke uden videre faa Anvendelse paa det daglige Livs Lugtindtryk. Ved Forsøgene er dei altid anvendt stærkt lugtende Stoffer og som oftest en meget energisk Applikationsmaade, nemlig Indblæsning i Næsen af den lugtende Luft. Ved en almindelig Indaanding at mindre energisk virkende Lugtemner vil Reaktionstiden selv- følgeligt blive betydeligt længere, men vanskelig at bestemme med Nøjagtighed. Men til Besvarelsen af det ovenfor op- stillede Spørgsmaal om Rytmens Umuliggjørelse ved Lang- somheden af Sanseindtrykkenes Indtræden og Forsvinden var der i ethvert Tilfælde flere Værdier, der maatte be- stemmes, nemlig Tiden fra Reaktionens Indtræden til Op- naaelsen af dens Maximum og dernæst Tiden fra Maximum til Indtrykkets fuldstændige Forsvinden; men disse Størrelser ville næppe kunne fastslaas med Sikkerhed ad experimentel Vej, og under alle Omstændigheder synes der ingen Under- søgelser at foreligge dem angaaende. Afvekslingen er et mægtigt Middel til at fremkalde eller forstærke de vasomotoriske Fænomener, der kaldes tillive ved Sanseindtrykkene, og den bliver paa denne Maade ofte den nødvendige Betingelse for, at disse skulle