Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afveksling.
8i
blive til Behag, fremkalde Lystfølelse. Men hermed skal
det selvfølgeligt paa ingen Maade være sagt, at al Af-
veksling skulde være nydelsesfuld. Enhver véd, at dette
ikke er Tilfældet. Ogsaa vor Ulyst, vort Ubehag er jo
afhængig af vore Blodkars Innervation; og paa Forhaand
er der ingen Grund til at antage, at Afvekslingen ikke
lige saa vel skulde kunne være os en Plage eller Lidelse
som det Modsatte.
At det i Virkeligheden forholder sig saaledes vil
det være overflødigt at illustrere ved Exempler, Enhver
vil have saadanne tilrede i rigeligt Maal. Derimod vilde
det for tilfalde at forstaa Afvekslingens Anvendelse og
Rolle i Kunsten være i højeste Grad ønskeligt, at der
kunde opstilles Love for dens Virkning paa os; kun
herved vilde det blive muligt at gjøre en rationel An-
vendelse af den med sikker Beregning af Resultatet i
det enkelte Tilfæfde, om dette vilde blive en Nydelse
eller maaske tvært imod et Ubehag.
Men denne Mulighed ligger selvfølgeligt endnu langt
i det Fjærne; og Forholdene ere paa dette Omraade
saa indviklede, vor Indsigt i dem tildels saa uklar, at
man endnu overhovedet slet ikke kan give sig i Lag
med Problemet. Jeg maa her indskrænke mig til at
paapege enkelte Omstændigheder, som paa utvivlsom
Maade gjøre deres Indflydelse gældende ved den Virk-
ning, Afvekslingen frembringer hos os.
Det er saaledes først og fremmest meget iøjnefaldende
og let forstaaeligt, at denne Virkning i en væsenlig Grad
er afhængig af Afvekslingens Styrke eller Intensitet eller,
med andre Ord, af Gradsforskellen mellem de skiftende
Indtryk. Blændende hvide og kulsorte Striber vekslende
med hinanden frembringe saaledes et stærkere Indtryk
end graa af forskellige Nuance; kraftige Komplement-
6