Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

g 2 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. farver som en stærk lysegul og en kornblaa virke mere intenst end f. Ex. en grøn og en blaa; en meget høj og en meget dyb Tone gjøre en stærkere Virkning, naar de følges skiftevis efter hinanden end to af tilnærmelsesvis samme Højde o. s. v. Ved meget stor Forskel mellem de vekslende Indtryk kan det da komme til, at Virkningen bliver stærkere end behageligt: Farverne staa «skrigende» mod hinanden, Lydmodsætningerne blive for skarpe. — Af en maaske endnu større Betydning for Virkningens Inten- sitet og dermed ofte for dens Behagelighed eller Ube- hagelighed er Afvekslingernes Hurtighed. Hvor pinlig,, næsten uudholdelig en hurtig Gentagelse af meget intense Indtryk kan blive, vil Enhver have erfaret, der har pas- seret langs et Stakit eller et Gitter, gennem hvilket Solen skinnede; og man kan i en svagere Grad over- bevise sig derom, ved at lade Øjet glide hen over en stærkt belyst hvid Flade, paa hvilken der er tegnet kraf- tige parallele sorte Striber. Medens Virkningen i det Hele synes at vokse med Afvekslingernes Hurtighed,, saa gælder dette selvfølgeligt dog kun, saa længe man er i Stand til fuldstændigt klart at skælne mellem de enkelte Indtryk; sker Vekslingen med en saa rivende Hastighed, at Indtrykkene «flyde sammen» — som f. Ex. ved det bekendte optiske Forsøg med den i Sektorer af Spektralfarverne inddelte F'lade paa den omdrejende Spindekone — saa ophører Virkningen tilsidst fuld- stændigt. — Ogsaa Rytmens Beskaffenhed er aabenbart af Betydning for dens Virkning paa os; er den uklar, indviklet, vanskelig at opfatte, saa virker den ikke alene mindre kraftigt end den let fattelige, iøjne- eller iøre- faldende, men kan endog fremkalde et positivt Ubehag. Men dertil kcrr.mer saa yderligere, at Afvekslingen, om den er aldrig saa vel afpasset, hvad dens Grad, Hur-