Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

226 J. A. Fridericia. og Forskjellen mellem denne Opgivelse fra 1627 og Tallet 1519 eller 1539 fra 1626 maa vel bero paa dem af de kongelige Betjente, der ere tagne mod 1627 og ikke 1626*). Hvad der imidlertid giver Opgjørelsen fra 1627 en større Interesse, er at den ikke er helt ubrugelig som Middel til en tilnærmelsesvis Beregning af Husstandenes Antal. Den gjør Fordring paa at omfatte Familierne fra de rigeste ned til Daglejerne og paa at medtage i alt Fald det store Flertal af kongelige Betjente, den siges dernæst udtrykkelig at udelade dem, „som bo i Kgl. Maj.’s nybygte Huse ved Holmen“, og den medtager sikkert ikke hvad der vedkommer Adelen, Universitetet og Gejstligheden. Forøge vi derfor Tallet 2722 med c. 140 Familier for Skipperboderne* 2) og med andre c. 14-0 for de sidstnævnte Klasser3), naa vi til et Minimum af Familieantal paa c. 3000. Hvad der ligger imellem dette Minimum og det virkelige Tal, maa have tilhørt de ikke medtagne kg]. Betjente og det allerfattigste Proletariat. Men selv om vi havde kunnet angive Husstandenes fulde Tal, savne vi endnu foreløbig helt Midler til at have ’) Det fremgaar ikke klart af Indlæget, hvilke af de kongelige Betjente der ere medtagne i Taxten og hvilke ikke. Man synes dog ikke at have indskrænket sig til at medtage dem, der dreve borgerlig Næring. En Opgivelse fra 1623 paa de kgl. Folk, der brugte en saadan Næring, nævner kun 63, hvoraf 5 angaves at betale Skat (Kbh. Dipl. V, 62 ff.). 2) Tallet efter Grundtaxten 1G61 (se ndfr. S. 237). Maaske har der dog før 1650 været flere Skipperhoder (Nielsen, Kbh. Hist. IV, 97). Lind, Kong Christian IV og hans Mænd S. 329, regner dog kun med 120-130. 3; De ndfr. omtalte Tal fra 1660 ere noget forøgede, da Antallet paa adelige Gaarde vistnok var i Aftagende i Tiden fra det 16. til det 17. Aarh. (jvfr. Angivelsen af 130 Adelsgaarde 1558, 121 1581 og 51 1645; Kbh. Dipl. IV, 561. 652. 786).