Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 2^7 nogen Mening om den Faktor, hvormed vi skulle multi- plicere Husstandene for at komme til selve Folkemængden. De næste Decennier efter 1627 betegnes for Kjøben- havns lilvæxts Vedkommende ved en Hovedbegivenhed, som ikke tidligere er bleven tilstrækkelig paaagtet i denne Forbindelse, nemlig Opførelsen af Nyboder. I Tiden fra 1631 til 1640 rejste sig her omtr. 600 nye Vaaninger, hver af dem med Lejligheder til 2 Familier1). Der er ingen Tvivl, om at Baadsmændene i den allervæsentligste Del ere rekrutterede ved Udskrivning eller Indvandring fra Provinserne og Norge, og tænker man paa det Antal Familier, vi hidtil have fundet Beviser for i Kjøbenhavn, vi] det let ses, hvad en extraordinær Tilvæxt af omtr. 1200 Familier i Løbet af en halv Snes Aar har haft at betyde. Vi kunne ogsaa maale denne Kjendsgjerning ved at se de døbte i Holmens Sogn stige fra c. 170 1631 til c. 350 16402). J Aaret 1645 faa vi det første mere detaillerede Grundlag for en Beregning af Befolkningsforholdene i Hovedstaden. Det er det Mandtal, som forfattedes i An- ledning af den under 22. Maj s. A. paalagte Hovedskat paa Befolkningen over 15 Aar. Mandtallet findes nu trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 231 ff., efter tidligere ’) Nielsen, Kbhvns. Hist. IV, 451 f. Lind, Nyboder og dets Be- boere S. 8 ff. 15 f. Jeg mener, at man sikkert kan bygge paa den sidste Forf.’s Opgivelse om Vaaningernes Indretning til 2 Familier, og jeg lægger derfor ikke videre Vægt paa, at der i nogle Collectanea til Kjøbenhavns Historie fra Midten af det 18. Aarh. (Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., 8V0, 180a) siges om Ny- boder, at de ere „anlagte i 23 Længder med smaa Huse for 552 giftede Baadsmænds Familier, men nyligen forøgede til 29 Længder af dobbelt Etage for 700 Familier“. 2) Rubin S. 517.