Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

242 J. A. Fridericia. Omsat procentvis stiller Forholdet mellem de for- skjellige Klasser sig saaledes: Husfædre............21,1 °/o • Børn............. 24,9 °/o Enker og andre selv- Tyende.............28,8 stændige Kvinder . 3,5 — Logerende............. 2,6 Hustruer............19,1 — Der mangler ved disse Tal en meget væsentlig Op- lysning til egentlig statistisk Brug, nemlig Forholdet mel- lem Drengebørn og Pigebørn; kun ved ganske enkelte Familier er Børnenes Kjøn angivet1)- Uheldigvis kan man heller ikke gjøre nogen sikker Adskillelse mellem Enker og ugifte, selvstændig stillede Kvinder2). Hvad Tyendet angaar, faldt det for den mandlige Dels Vedkommende væsentlig i Svende og Drenge; desuden kaldtes enkelte for Tjenere, Gaardskarle, Arbejdskarle og Kuske. Af det kvindelige Tyende betegnedes den allerstørste Del blot som Piger, enkelte tindes angivne som Stadsmøer, Ammer eller Huepiger. Det højeste Antal Tjenestepiger var i de rigeste Familier 3, enkelte Gange 4 eller 5. Tager man Antallet af kvindeligt Tyende som Maalestok for Velstand, viser Strand Kvarter sig som det ubetinget rigeste, St. Annæ, Kjøbmager og Nørre Kvarter som de fattigste. Med Hensyn til Børneantallet maa det først be- mærkes, at vi ganske savne Underretning om hvad der i Opgivelsen forstaas ved Børn. Man kunde, naar man tænker paa Hovedskatten 1645, fristes til at antage, at *) Savnet har dog ikke meget at betyde, da Daabslisterne vise, at Forholdet ikke har været forskjellig fra det i Nutiden (Rubin S. 548). 2) Den aldeles overvejende Del har dog sikkert været Enker.