Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 243 Datiden har regnet med 15 Aars Alderen som Grænse mellem Børn og Voxne; sandsynligere er det dog, at man har medtaget dem ud over 15 Aar, som vare i Forældrenes Hjem, naar de ikke som Studenter eller Disciple i Latinskolen faldt udenfor den borgerlige Skatte- kreds. Paa den anden Side findes en Del af Børnene under 15 Aar sikkert under Tyenderubriken, naar de ar- bejdede og derfor boede udenfor Hjemmet. Saaledes frembyder en Sammenligning mellem de daværende „Børn“ og de nuværende Aldersklasser under 15 Aar Mangler baade i Retning af Plus og Minus. Vove vi dog en saa- dan Sammenligning, viser det sig, at Aldersklasserne under 15 Aar 1885 udgjorde 29,3 p.C. af hele Befolkningen *) og „Børn“ 1660 kun 24,9 p. C. Børneantallet har altsaa dengang været ringere end nu, eller ogsaa har man taget for faa Børn med i Optællingen. Det bør nu her frem- hæves, at Børneantallet fordeler sig meget forskjélligt paa de forskjellige Familier. I Modsætning til hvad-der nu er Tilfældet2), skulde efter Hovedskatregistret paa den Tid Forholdet have været: jo mere velstaaendo Familier, Gader eller Kvarterer des flere Børn, jo fattigere Familier, Gader eller Kvarterer des færre Børn. Et Antal 4, 5 eller 6 Børn er ingen absolut Sjeldenhed i de bedre stil- lede Dele af Byen, Barnløshed eller meget faa Børn ingen Sjeldenhed i de fattigere Kvarterer. Heri ligger jo alle- rede en Forklaring af det ringe Antal Børn, der optræder i Skatteregistret. Spørgsmaalet er nu, om vi her have et Kriterium mod dette Registers Paalidelighed, saaledes at man maa formode, at der er udeladt en ikke ringe ') Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik Nr. 8, S. 5. 2) Jvfr. Rubin og Westergaard, Ægteskabsstatistik, paa Grundlag af den sociale Lagdeling S. 85 ff.