Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.
År: 1862
Forlag: I.D. Qvist & Comp
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
UDK: 338(489) For. gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Strax i Begyndelsen af det paa Industriforeningens
Generalforsamling vedtagne Andragende til Rigsraadet Ud-
tales nemlig, — hvad tøvrigt ogsaa er citeret af Hr. Pro-
fessoren selv: Pag. 4, — „Industriforeningen miskjender
langtfra det Dnffelige i en nnlligst omfangsrig Lettelse i
Handelssamkvemmet med Udlandet, ligesaa lidt som den
nægter de Bestræbelser og Anskuelser sine Sympathier, der
tilsigte en fuldstændig Ophævelse af de Handelen ved Told-
lovgivningen paalagte Baand; men den finder at det vilde
være meget betænkeligt, om der arbejdedes hen til dette
Maal anderledes end gjennem gradviis fremadskridende For-
andringer af det eengang Bestaaende". Ja, han erklærer
endog, at denne aabne og fordomsfri Udtalelse fortjener en
varm Anerkjendelse, og at den tilfoiede Begrændsning — at
Formaalet kun bor naaes gjennem en gradviis fremadskridende
Forandring af det Bestaaende, — „er aldeles berettiget fra
JndUstriforeningens StandpUnkt, ligesom den ogsaa er aldeles
i Overeensstemmelse med den Fremgangsmaade, man hos
os ellers har fulgt ved lignende Lejligheder."
Hvad kan da nu Grunden være lit den fornævnte af
Hr. Professoren givne, herfra aldeles afvigende Karakteristik
af den blandt de Indnstridrivende ved Frihandelsbestræbel-
serne vakte Bevægelse, en Bevægelse, som iovrigt ikke blot
har fundet fit Udtryk i Industriforeningens Andragende til
Rigsraadet, men især i den allerede Under 16de April nd-
gaaede Indbydelse til Dannelsen af en ny Forening til den
indenlandske Industries Fremme?
Saa Usandsynligt som det end forekommer, maa dog
den væsentligste Grund hertil antages at være, ar Hr. Pro-
fessoren enten aldeles ikke fjender eller filldstændig miskjender
det Princip, hvorpaa den nærværende .Toldlovgivning og
Tarif hviler. Han taler saavel strax paa forste Side som
gjennem hele Afhandlingen om det bestaaende Beskyttelses-
system, nagtet et saadant ikke har existeret hos os siden