Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

WW>W«WI«8»»MWWMMSKMeMM eser 14 er unaturlig før vs; vi have ingen Produkter at udfore til transatlantiske Havne, men mane fylde Skibene med Steen- kul, Salt, Jern o. s. v., hvorved vi naturligviis ikke kunne konkurrere med andre Lande. Den i sin Tid indrommede Remission af 25 % i Tolden misbrugtes af Afladerne. Vi have tidligere indfort ch nesiske og indiske Varer, som igjen fandt Afsætning Syd paa, men den Tid er forbi, da alle andre Slæder ere gaaede frem, og hvorvel vi ere blevne mere Uafhængige af Hamborg, have vi dog ikke vundet synderlig Selvstændighed. — Med Hensyn til Detailhandelen, meente Taleren, at denne ligesaalidt som Haandværksdriften eller Groshandelen vilde hoste nogen Fordeel ved en pludselig Indførsel af Frihandel; Hamborgerne og Lybekkernes Pro- benrelltere vilde naturligviis stadig oversvømme Landet, de vilde gane fra Huus til Huus og levere enhver Consument de allerfleste Varesorter frit i Huset og selvfølgelig til billigere Priser, end de vilde kunne kjobes hos vore egne Detailhand- lere, der have at betale en hoi Boutiksleie, Skatter m. m. Han anbefalede sluttelig Forsamlingen at antage Ud- kastet til Adressen uforandret som det forelaae. Protokollist Klein foreslog nu at standse Forhandlin- gerne og gaae til Afstemning, hvilketFvrslagDirigenten afviste. C. V. Ri me stad bemærkede forst, at Hage havde været Uberettiget til at betegne Udviklingen siden 1797 for Uvvcr- eensstemmende med det i Loven af nævnte Aar liggende Prin- cip. Det var saa — og kunde ikke godt have været ander- ledes — at bette Princip var fulgt med ftørre eller mindre Dygtighed, mcd større eller mindre Stringents, og det turde vel endog være, at det i Henseende til enkelte Punkter var fraveget, men det var kun Undtagelser fra Neglen. Kunde man fra dem slutte til „Principet", saa var man ogsaa berettige til paa den Omstændighed, at Loven af 1797 havde beholdt endog enkelte Indførselsforbud, at bygge den Paastand, at Lovens Princip havde været Bibeholdelsen af