Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

15 Merkantilsystemet og ikke Stræben frem imod Frihandels- systemet. Jovrigt maatte han henholde sig til sit For- rige med Hensyn til den Vægt, der funbe lægges paa en Paastand som den, „at al Erfaring viste', at Fa- brikindustrien trivedes bedst under Friheden. Man havde ingen anden Erfaring end den fra England hen- tede, hvor det ganske rigtig forholdt sig saaledes, at Indu- strien havde taget Opsving unter Friheden. — Men for det Forste maatte man tage sig iagt for at slutte fra engelske For- hold til danske — hvilket Taleren atter paaviste ved Exem- pler — og for det Andet var den af Hage givne Skildring meget overdreven. — Taleren fluide oplyse dette ved at gjen- nemgaae et af H a g es Exempler. — Han havde talt om Sil- kefabrikationen, som om den skyldte Frihandelen sit store Op- sving, men dette var urigtigt; den havde faaet et overordentligt Omfang netop under en saadan Beskyttelse, som vor Forening foreslog her, nemlig en gradviis aftagende. — Hertil kom, at den havde sin Grund i de særlige Forhold. — Den Uhyre Industri og Handel, England — netop under Beskyttelsen — lom i Besiddelse af, skabte, i Forbindelse med hvad der strøm- mede ind fra de over hele Jorden udstrakte Kolonier, overor- dentlige Rigdomme. — Herved blev Folket istand til at fore — ogsaa under Beskyttelsen — en saadan Luxus, at en Engellænder i Gjennemsnit brugte 5 til 6 Gange saa meget Silketoi, som en Franskmand, hvis Land man dog var vant til at betragte som Silkefabrikationens Hovedhjem. — Op- voxet under saadanne Forhold og sikkret i sin Opvcext ved en stærk Beskyttelse, havde Silkefabrikationen let ved at overstaae Følgerne af Frihandelen. — Taleren maatte atter gjore op- mærksom paa det Urigtige i, at man talede, deels som om alle Englands Fremflridt skyldtes Frihandelen, og deels som om denne var saaledes forskjellig fra alle andre Institutioner, at ene den var uafhængig af Tid, Sted og alle Forhold. — I foi|ti Henseende skulde han blot pege paa de overordentlige