Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

15 gjaldende Industri- og Haandværkervirksomheder kunne taale cn Nedsættelse, for at Undgaae Ubillighed og vold- somme Rystelser i de paagjældende Fabrikations- forhold, faa arbeide vore nuværende Frihandelsfolk for at gjore et Spring Udover denne Udvikling, men ere iovrigt uenige om Maaden, hvorpaa vi flulle springe ind i de ogsaa for IndUstrien forjættede Fribandelsvelsignelser. Grosserer-Societetet, der rimeligviis vil bringe sin tidligere daadlose Virksomhed i Forglemmelse ved paa det Kraftigste at varetage Handelsstandens særlige Interesser, har som bekjendt indgivet et Forflag til Rigsraadet til en Frihandelstoldtarif, der endog gaaer meget videre end det engelfle Ideal, og dette Forflag, der gaaer nd paa plUdselig at bryde med den hidtidige Udvikling — en Fremgangsmaade, der netop er modsat det stedse af Frihandelsfolkene opstillede engelfle Exempel —, er adopteret af Frihandelsforeningen i dens Program og ftottes paa det Stærkeste af „Dagbladet". De moderate Frihandelsmænd indskrænke sig derimod til at fordre al Beskyttelsestold for IndUstrien hævet efter en vilkaarlig bestemt Tidsfrist; de ville ogsaa gjore Springet Udover den hidtidige Udvikling, men dog hin ester nogen Forberedelse. Flere af Frihandelsforeningens Medlemmer, og deriblandt ogsaa Professor Kayser, have Udtalt sig i denne Retning, ligesom ogsaa Rigsraadels Tarifndvalgs Majoritet; og da NedakteUren af Frihandelsforeningens Tids- skrift i den ovennævnte Afhandling, Pag. 44, har Udtalt: „men Industrien kan ikke beklage sig, om der endelig mod en sidste Frist skrides til Opfyldelsen af de faa ofte gjen- tflßiie Lofter, faa at man ret kan begynde at drage Fordeel af Danmarks herlige Beliggenhed for Handel og Skibsfart, og tilvejebringe den frie og ligelige Udvikling, der er faa onflclig", faa maa det antages, at Frihandelsforeningen er stærkt ifcerd med af modificere sit Program, og vil fhitte sig til de Moderates Anskuelse.