Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

16 Vi fimne imidlertid i denne Sag hverken gaae med Grosserer-Societetet eller jlutfe os til de moderate Frihandels- mænd. Vi ansee nemlig ethvert Spring, med eller nden Forberedelse, Udover Toldlovgivningcns hidtidige Udvikling i dette Aarhnndrede, ikke blot som en Feil, —fordi Følgerne af ethvert Spring i Udviklingen, og navnlig i Forhold, der gribe saaledes ind i en overmaade talrig Klasse Statsborgeres Velfærd, ikke lader sig beregne, — men tillige som Ube- rettiget; thi de af OleMteuren i det ovenstaaende Citat nævnte, „saa ofte gjentagneLofter", ere netop Udtrykkelige Tilsagn til Indvstri- og Haandværkstanden om, at Beskyttelsestolden ikkun gradviis og deelviis vil blive ophævet, efter en omhyggelig Under- søgelse, og Uden Ubillighed og voldsomme Rystelser for de paagjældende Virksomheder, — og saadanne Tilsagn bor ntvivlsomt, saavel for det Heles som for de Enkeltes Skyld, holdes af Regeringen og respekteres af Repræsentationen. Sluttelig skulle vi kun bemærke, at det selvfølgelig er Pligt for Enhver, der arbeider for en Forandring i de be- ftaaende Forhold, klart og overbevisende at godtgjore de Fordele, der ved Forandringen ville opnaaes; opfyldes ikke denne Forpligtelse, ville Bestræbelserne hverken kunne gjore Fordring paa at komme i Betragtning eller kunne vente at opnaae praktisk Betydning. Naar den nævnte Afhandling derfor slutter saaledes: „Det er Frihandelsforeningens Opgave at Udbrede og befæste den Overbeviisning, at Gjennemforelsen af Frihandelsprincipet, som har gjort sig gjaldende hos os tidligere end i næsten alle andre Lande, vil ubove en vel- signelsesrig Indflydelse paa alle Klasser, vil styrke Landets materielle Fremgang, befordre dets immaterielle Udvikling og give vor Befolkning den Energiens Hnrtighed, som man endnu savner hos ben", men Frihandelsforeningen vil lose denne Opgave, „Gjennemforelsen af Frihandelsprincipet", ad