Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

22 De Gamle sagde, at Lykken var som en Qvinde med en eneste Haarlok; det gjaldt at gribe denne i det rette Dieblik saa havde man Lykken. Den Mand, der har For- tjenesten af at have fremdraget den særdeles vigtige Sag, der er Gjenstand for den foranstaaende Skrivelse, har ikke for- spmt Noget, og dog fik han ikke Haarlokken fat, uagtet ben syntes at være lige til at gribe. Det er en sprgelig og lang Historie Kallebodstrand-Sagen har havt. Der var en Tid, da nogen stprre Virksomhed fra det Offentliges Side ogmaa- flee nogen mindre Modstand fra enkelte Privates Side, vilde have bragt Værket igang for engelske Penge, men det gUnstige Dieblik gik tabt, aldeles Uden Grosserer An- dersens Skyld, og hvo veed om det nogensinde vender tilbage? Der er imidlertid et Onde, der vilde oære ftørre end det, at Sagen endnu ikke er bragt istand, og det er, om det blev sat igang paa en Uheldig Maade. Hvad der ikke er skeet kan blive gjort, men naar man har anvendt Penge — og bit mange Penge —paa Havnens Udvidelse mod Syd, og disse Penge ere anoenbte til et deels utik skrækkeligt, becL eheldigt Foretagende, vil solvedet, at saa mange Penge allelede ere givne ild, være en saa godt som afgjprende Hindring for Gjermemfprelsen af en Plan, der ved sit Væsen og sit Omfang vil yde Hovedstaden og derigjen- nem hele Landet de Fordele, man kan og bpr vente sig af et Foretagende af den Natur, som en forstandig og til- strækkelig Forbedring og Udvidelse af Kjøbenhavns Havn. Det forekommer derfor Foreningen af 1862 at være en Pligt NU at gjpre, hvad man formaaer, ikke for at scette Udfprelsm af den forstandige Plan igjennem — det kan man neppe«tanfe paa saa snart —> men for at forhin- dre Udfprelsen af den uforstandige. Dieblikket er saa sørgeligt for vort Land og kræver saa mange Offre i alle Retninger, at kan faa have Linene