Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

23 og Ørerne aabne for hvad der ligger Udenfor de politiske Forhold og Krigen. Men, saa sandt det er, at man gode i gode Dage skal tænke paa de ikke gode, ligesaa sandt er det, at et Folk netop i onde Tider skal tage sig sammen og med al sin Krast arbeide paa det, ved hvis Hjælp en Tilbagevenden af lykkelige Dage bliver mulig. Denne vil aldrig komme, hvis man over Ulykken taber Modet og Haabet, hvis man lægger Hænderne i Skjpdet istedetfor med Besindighed og alvorlig Villie at see sig om efter de Hjælpemidler, der endml staae til Raadighed, og med For- stand og Udholdenhed at benytte disse. Det er derfor vel ikke formeget forlangt, naar vi vente at Publicum trods de skjcebnesvangre Tider dog vil skjcenke en for vor Frem- tid saa vigtig Sag ialtfald den Opmærksomhed, at det sp- ger at forhindre dens Gjennemfprelse paa en forkeert, util- strækkelig og for ben anerkjendte rette 11b før die skadelig Maade. Vi vide Alle, at Frihandelspartiet vil — og efter sin Overbeviisning ru a a — reise Frihandelsspprgsmaalet med al Magt inden ganske kort Tid. Vi vide det meget godt, selv om vi ikke havde hprt Konstll A. Hage tale i Rigs- raadet, som han gjorde forleden Dag. Da LovUdkastet om en Forsgelse (Krigsskat) af Afgiften paa Brcendeviin og af Tolden paa en Deel Varer var nnder Behandling i Nigsraadets Folkething, erklærede han, at saafremt Lan- det skulde have nogen Udsigt til at reise sig igjen efter de Slag, der havde rammet det, var det nødvendigt snarest muligt at indslaa en ganske anden Vei med Hensyn til Toldlovgivningen end den, man hidtil var gaaet. Ja, han Udtalte endog, at han paatcenkte til Sagens tredie Be- handling, at stille gjennemgribende LEndringsforslag i saa Henseende. Hans Mening var naturligviis den, at vi pOblikkelig eller senest ved Fredens Indtrædelse, burde hcrve al Beskyttelsestold og fim af finantsielle Hensyn beholde Told paa nogle enkelte Artikler, der ere Gjenstand for