Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

24 stcerkt Forbrug, — kort sagt en Frihandelstarif efter en- gelsk Mynster. — Finantsministeren fraraadede at gjøre Sligt ved trebie Behandling af en Lov fom den forelig- gende, og det af den Grrmd, at Sagen ved denne Lejlig- hed ikke kunde saa den fornpdne, modne Drpftelse. Komme disse Forflag ikke frem ved denne Lejlighed, komme de ved den nceste, og der forestcraer da en haard Kamp mellem dem, der see vort Fædrelands Frelse ene gjennem en pieblikkelig Indførelse af en saadan Toldtarif, og dem, der pnske at gaae lemfældigere tilværks mod vor JndUstri- og Haandvcerksdrift. Vi hyre til de Sidste, og vi haabe endnU, at det flal lykkes at forhindre en saa brat Overgang til den nye Tilstand, som Frihandelsfor- eningen nu fordrer med Heftighed; vi haabe at Folke- reprcesentationen vil indsee, at vi vel, i Overeensstemmelse med Udviklingen of vor Toldlovgivning lige siden 1797, Mlle arbeide os frem til Frihandel, men at vi ikke skulle hovedkuls styrte os ind i en aldeles Uberegnelig Tilstand, navnlig ligeoverfor den stærkt Udviklede tydske Jndnstri. Men, hvad enten man nu har den ene Anskilelse eller den anden, maa man pnske — og, som det forekom- mer os, Frihandelsmændene endnu i høiere Grad end Andre — at de Foranstaltninger, som netop ere de riydvendige Betingelser for en stor Udvidelse af vor Handel og Virksomhed, saa snart som muligt maa blive trufne. Og meest af Alt maa man snske, at der ikke nu bliver gjennemfsrt ftørre Foretagender, der i Tiden ville vise sig deels Uhel- dige, deels Utilstrækkelige, og i alle Tilfælde stadelige for senere Bestræbelser. Fik vor Handel virkelig et stort Op- sving, da vil vor Havn og de i den værende forskjellige Etablissementer til Handels og Skibsfarts Fremme være aldeles utilstrækkelige ogsaai denUdvidede For^r, man nu har paatcenktat give den,foruden atden- ne, som fo ran vrist, vilvceremegetuheldig; og til