Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

21 Industriforeningens sidste Kvartalsberetning, — hvori omtales de sanitaire Forbedringer i England, som toge deres Be- gyndelse i 1841 og have givet hoist mærkelige Resultater, med Hensyn til formindsket Dødelighed, — opstiller den Hypothese: „Det er imidlertid muligt, at andre Momenter, saaledes Frihandelen og den derved fremkaldte storre Velstand blandt de arbejdende Klasser ogsaa have virket gavnlig i saa Henseende." Det er imidlertid noget Uheldigt med Hensyn til denne Hypothese, at de statistiske Meddelelser, hvorpaa de fornævnte Resultater ere ftottede, if fun g a ae til 1856, medens Frihandelstarifen er af 1860. Efter de engelske Rapporter om de sanitaire Forhold er Fri- handelen endnu ikke optaget som Moment, saa at „Dag- bladet" i ethvert Tilfælde tilkommer Wren af at være forste Opdager heraf, og det endog paa Forhaand. Den meest naive Tendents-Modification af et bekjendt Faktum er dog imidlertid Fremstillingen af Toldembeds- mændene som opskræmmede af Frihandelsbevægelserne, fordi de i Tankerne skulle see sig afskedigede paa Dartepenge, saa- snart Frihandelsmcrndene faae Magten, — selvfølgelig frem- sat for hos Læserne at fremkalde Indtrykket af hvor nær forestaaende Gjennemforelsen af en Frihandelstarif er; — thi det er bekjendt nok og forelaae i Rigsraadets Tarif- Udvalg, at der, ved en Toldtarifsom Grvsserer-Societetes Forsiag, ikke vilde funne paaregnes nogen Besparelse i Told- administrationen, da den nødvendige Sikkring mod DefraU- dation og Indsmugling paa Gnlnd af de urimelig hoie Satser rigelig vil opsinge, hvad der i anden Retning knnde bespares. „Dagbladets" Bemærkning om, at det i mig nærmest seer en Repræsentant for bemeldte „opskræmmede" Toldembedsmcend, kan formlstigvils ikkun have sin Grund i, at det ikke vilde være let paa anden Maade at faae Tiraden anbragt; thi „Dagbladet" kan dog neppe være Uvidende om, at min Embedsstilling netop er saaledes, at den ikke vil